Døgnrapport d. 04-07-2024

torsdag 04. jul, kl. 18:11

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 04. juli 2024

Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 10.30
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller torsdag kl. 10.30 en 20-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Manden er sigtet for røveri og for voldtægt samt andet seksuelt forhold af særlig farlig karakter begået mod en 33-årig kvinde på en adresse i Viby den 28. januar 2024.

Den 20-årige mand blev anholdt onsdag aften kl. 19.17 i Københavns Lufthavn, da han kom tilbage efter en udenlandsrejse. Tre mænd på hhv. 17, 18 og 19 år er tidligere sigtet og fremstillet i samme sag og sidder pt. varetægtsfængslet.

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi har derfor ikke yderligere til sagen for nuværende.

**


Frygt for våbenbesiddelse gav politiopbud Østjyllands Politi var onsdag omkring middag til stede på en adresse i Aarhus C, hvor en sårbar borger havde brug for assistance. Politiet havde indledningsvist mistanke om, at pågældende var i besiddelse af våben, hvorfor flere patruljer blev sendt til stedet. Denne mistanke kunne dog til sidst afkræftes.

Politiet var sammen med brandvæsnet til stede på adressen nogle timer, før sagen kunne lukkes ned. Af hensyn til de implicerede parter har politiet ikke yderligere oplysninger om sagen.

**


Indbrud Der er det seneste døgn anmeldt fem indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.
På Tuestensvej i Tilst begået tirsdag d. 2/7 mellem kl. 18.00 og kl. 23.00 På Thunøgade i Aarhus C begået onsdag d. 3/7 mellem kl. 07.00 og kl. 12.30 På Højvangen i Assentoft begået onsdag d. 3/7 mellem kl. 11.30 og kl. 14.15 På Lille Elstedvej i Lystrup begået onsdag d. 3/7 mellem kl. 08.00 og kl. 15.20 På Gebauersgade i Aarhus C begået onsdag d. 3/7 mellem kl. 10.30 og kl. 15.00

Kilde: Østjyllands Politi