Døgnrapport d. 07-07-2024

søndag 07. jul, kl. 13:37

Roskilde Festival døgnrapport søndag den 7. juli 2024

Påvirket mand anholdt for uorden kl. 07.30 fik politiet anmeldelse om, at en påvirket mand var ustyrlig på Kamstrupvej, hvor han havde forsøgt at komme i slagsmål med flere taxachauffører, som havde afvist at køre ham. Tre taxachauffører havde kortvarigt tilbageholdt manden, for at undgå at han slog dem.

En patrulje anholdt kl. 07.37 en 23-årig mand fra Horsens, som var påvirket af både spiritus og stoffer. Han var ikke i stand til at tage vare på sig selv, så han blev taget med i detentionen til afrusning, men løsladt ud på formiddagen.
Ung mand slået og frataget sit tøj Kl. 12.00 anmeldte moren til en 17-årig dreng fra Amager, at sønnen fredag aften omkring kl. 22.00-23.00 var blevet udsat for vold, mens han befandt sig i Dream City. Her havde en større gruppe drenge omringet ham, og bedt ham om at give dem hans tøj. Da han afslog, blev han slået, hvorefter de tog hans tøj og stak af. Den unge mand blev tilset på skadestuen, men han var ikke kommet noget alvorligt til.
Soundbokstyv anholdt Kl. 12.21 anmeldte ejeren af en soundboks, at han om natten havde fået stjålet soundboksen fra sin camp, men han havde været inde til koncert. En GPS i soundboksen viste dog, at den ikke befandt sig langt fra festivalpladsen, men var på en adresse i Roskilde.

En patrulje kørte til stedet, som viste sig at være et lagerhotel på Industrivej. Her fandt de frem til soundboksen, og i rummet lå desuden en sportstaske med 20 mobiltelefoner. Politiet fik ud fra overvågningen identificeret en mistænkt mand og et udenlansk køretøj. Signalementet blev delt med alle patruljer, og senere på dagen fandt politiet frem til en 27-årig mand fra Rumænien, som blev anholdt og sigtet for tyveriet. Nu gør politiet en ihærdig indsats for at finde frem til ejerne af de stjålne telefoner, som nok er savnet. Den 27-årige vil i dag blive fremstillet i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling.

Bilister flyttede hegn for at parkere Kl. 15.24 anmeldte festivalen, at der var udfordringer med parkede biler ved port 500 på Darupvej, hvor mange var kommet for at hente festivaldeltagere. Nogen bilister havde flyttet hegnet for at få plads til at parkere. Færdselspatruljer kørte til stedet, hvor hegnet blev flyttet tilbage og trafikken afviklet.

Vold kl. 16.09 kom en anmeldelse om vold mod en 17-årig ung mand fra Næstved, som var blevet slået i ansigtet sent mandag aften omkring kl. 23.30 foran butikken Wasteland. Han blev slået af en yngre mand på 180-190 cm høj, kortklippet brunt hår med krøller på toppen, bar mave, jeans, almindelig af bygning. Den 17-årige fik skader på næsen.

Udenlandsk mand stak af under anholdelse Kl. 16.28 blev en udenlandsk mand tilbageholdt, da han havde generet nogle festivalgæster ved drop off east. En patrulje kørte til stedet, hvor manden blev anholdt, men han nægtede at sige hvem han var. Mens betjentene talte med manden satte han pludselig i løb væk fra stedet, men blev hurtigt indhentet og ilagt håndjern. Manden viste sig at være en 22-årig mand fra Polen, som fortsat er anholdt, da sagen skal nu vurderes juridisk.

Brugte andres armbånd Kl. 19.09 blev en patrulje sendt til indgang east, hvor sikkerhedsvagterne havde tilbageholdt en gruppe personer, som havde skaffet sig adgang til festivalen ved brug at andres brugte armbånd, som de havde fundet eller stjålet. I alt ni personer mellem 14-39 år fra Sydsjælland og København blev bortvist fra festivalpladsen efter at festivalen havde givet dem en afgift.

Sigtet for narkosalg Kl. 21.49 forsøgte en mand at snige sig ind uden armbånd, men blev stoppet af vagterne. Det viste sig at manden, en 31-årig mand fra Argentina, havde en større mængde euforiserende stoffer på sig. I alt fandt betjentene 47 salgsposer med i alt 34 gram ketamin, 178 Ecstasy piller, snifferør og flere tomme salgsposer. Han blev sigtet for narkobesiddelse med henblik på salg og taget med på stationen, hvor han fortsat sidder anholdt, men hans sag behandles.


Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi