Døgnrapport d. 18-07-2024

torsdag 18. jul, kl. 16:23

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten 18. juli 2024

Færdsel
Onsdag eftermiddag blev en 31-årig mand fra København standset på Brogade i Rønne og sigtet for overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen, idet hans bagerste nummerplade var tildækket og derved ikke synlig. Manden fik en bøde på 1000 kr.

På Rømeregårdsvej fik en 39-årig kvinde fra København inddraget sine nummerplader idet der var restance.

Onsdag kl. 18.50 blev en 53-årig kvinde fra Jylland sigtet for at føre personbil på Åkirkeby i Rønne uden at gøre brug af sin sikkerhedssele samt uden at medbringe sit kørekort. Kvinden fik en møde på 2500 kr.

Onsdag kl. 20.13 blev en 48-årig mand fra København sigtet for at føre personbil med manglende lygteføring på Zahrtmannsvej i Rønne. Manden fik en bøde på 1000 kr.

Onsdag kl. 20.43 blev en 37-årig mand fra København bragt til standsning på Møllevangen i Rønne. Manden blev herefter sigtet for ikke at have generhvervet sit kørekort.

Onsdag kl. 23.55 blev en 15-årig dreng sigtet for at føre lille knallert på Stengade i Rønne med uvirksomme lygter. Drengen fik en bøde på 1000 kr.


Gadeuorden
Torsdag kl. 02.28 modtog vi en anmeldelse om larm fra Vestergade i Allinge. Da politiet ankom traf de en højrystet mand samt to af hans venner. Alle var indforståede med at dæmpe sig og forlade stedet.

Kilde: Bornholms Politi