Døgnrapport d. 23-07-2024

tirsdag 23. jul, kl. 14:37

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 22. juli

NYKØBING: Slog med alubat – sigtet for vold
Politiet fik mandag klokken 19.00 en anmeldelse om, at to mænd havde en uoverensstemmelse på en adresse lidt uden for Nykøbing. Det var en 49-årig mand, der var raget uklar med en 41-årig mand, og den 49-årige smadrede højre sidespejl og forruden på en bil, der holdt i indkørslen, og derefter fik den 41-årige et slag i hovedet med at alubat. Han blev kørt til behandling på sygehuset i Nykøbing, og politiet anholdt klokken 19.20 den 49-årige, som blev sigtet for hærværk og kvalificeret vold. Han blev kort afhørt på politistationen i Nykøbing og løsladt igen klokken 20.58. De to mænd er bekendte, men der er endnu ikke nogen oplysninger om, hvad der udløste striden.

NÆSTVED: Havde kniv og hardballpistol på banegården
Mandag klokken 19.31 blev politiet kaldt til banegården i Næstved efter en anmeldelse om, at nogle unge fyre havde en pistol og en kniv med sig. Flere politipatruljer blev sendt til stedet, og her fandt betjentene hurtigt frem til tre unge fyre i alderen 14-16 år, som i første omgang forsøgte at stikke af, men det slap de ikke afsted med. Den 14-årige havde en hardballpstol med sig, mens en 15-årig havde en ulovlig kniv. De blev sigtet for overtrædelse af henholdsvis våbenloven og knivloven, og den 14-årige blev kørt hjem til sine forældre. De sociale myndigheder er underrettet om sagen.

VORDINGBORG: Stjal colaer
En 48-årig kvinde og en 41-årig mand fra Vordingborg var mandag aften på indkøb i en dagligvareforretning i en mindre by lidt uden for Vordingborg. Parret betalte for nogle få varer og gik gennem kassen, men medarbejderne i forretningen havde bemærket, at kvinde havde lagt et par colaer i tasken, der ikke blev betalt for. Personalet i forretningen fulgte efter de to, og politiet blev tilkaldt, og herefter blev begge sigtet for butikstyveri.



Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.



INDBRUD
Politiet har ikke modtaget nogen anmeldelser om indbrud i privat beboelse det seneste døgn.


HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip Faxe Faxe Havnevej Mandag klokken 16.29-17.29 ATK – bestilt færdselskontrol 78 - - - - Fjenneslev Ringstedvej Mandag klokken 14.00-16.30 ATK 599 1 80 km/t 96 km/t - Haslev Kirkevej, Teestrup Mandag klokken 18.41-21.30 ATK – bestilt færdselskontrol 98 4 70 km/t 89 km/t - Holme-Olstrup Stationsvej Mandag klokken 14.01-15.31 ATK – bestilt færdselskontrol 68 2 50 km/t 60 km/t - Nakskov Maribovej Mandag klokken 19.08-23.08 ATK 144 18 50 km/t 79 km/t Tre klip Næstved Åbakken, Ganges Bro Mandag klokken 16.39-19.53 ATK – bestilt færdselskontrol 308 19 60 km/t 85 km/t Et klip Stokkemarke Højrebyvej Mandag klokken 16.19-18.19 ATK 237 3 80 km/t 104 km/t - Vordingborg Sydmotorvejen Mandag klokken 9.00-12.00 ATK 3213 107 90 km/t 128 km/t Fire klip

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.



PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for Slagelse Vestmotorvejen Mandag klokken 23.58 30-årig mand fra Slagelse Narkokørsel og kørsel i frakendelsestiden. Ejeren af bilen blev sigtet for at overlade sin bil til en person uden kørekort. Den 30-årige var eftersøgt til fogedretten, så han blev anholdt og tirsdag morgen bliver han kørt i retten Sorø Elmebjergvej Mandag klokken 15.55 49-årig mand fra Slagelse Spirituskørsel og kørsel uden førerret.
?


Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi