Døgnrapport d. 25-07-2024

torsdag 25. jul, kl. 20:12

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. - 25. juli 2024

Stjålne dæk, Jægerspris Anmeldelse kl. 07.40 om at fire dæk var blevet stjålet fra en BMW på Firskovvej. Førersidens forrude var blevet knust.

Butikstyveri, Snekkersten En 39-årig kvinde fra Snekkersten blev kl. 09.33 sigtet for butikstyveri i Føtex Food på Nørrebakken, hvor hun stjal diverse varer.

Kørsel uden førerret, Græsted En 42-årig mandelig bilist uden fast bopæl blev kl. 10.00 sigtet på Esbønderupvej for at køre bil selvom han ikke havde generhvervet kørekort efter frakendelse.

Butikstyveri, Hillerød En 52-årig mand uden fast bopæl blev kl. 14.40 sigtet for butikstyveri i Rema 1000 på Skansevej, hvor han havde stjålet mousserende vin.

Narkokørsel og manglende førerret, Kgs. Lyngby En 21-årig mandelig bilist fra Bandholm blev kl. 15.05 sigtet på Helsingør Motorvejen ved Storkereden for at køre bil, selvom han var påvirket af narko, og heller ikke havde gyldig førerret.

Uenighed førte til knivstik, Allerød En uenig mellem tre personer i et misbrugsmiljø førte onsdag eftermiddag omkring klokken 16 til, at en 20-årig fra Allerød blev udsat for knivstik. Episoden skete på en adresse i Kirsebærgården og den 20-årige blev kørt til behandling på hospitalet. Han er efter det oplyste uden for livsfare. To lokale mænd på henholdsvis 20 og 22 år blev først på aftenen anholdt og sigtet i sagen, som nu efterforskes videre.

Taget for butikstyveri, Frederiksværk En 63-årig mand fra Melby blev klokken 19.03 taget for butikstyveri i Kvickly på Torvet. Manden havde stjålet diverse mad- og drikkevarer, hvilket han blev sigtet for.

Havde hash på sig, Frederikssund Onsdag aften klokken 21.56 blev en 30-årig mand fra Frederikssund truffet på Heimdalsvej. Her blev han fundet i besiddelse af en mindre mængde hash, hvilket han blev sigtet for.

Taget for cykeltyveri. Allerød En 30-årig mand uden fast adresse blev onsdag aften lige omkring midnat anholdt og sigtet for forsøg på ctkeltyveri. Manden havde indfundet sig på Allerød Station, hvor han var i færd med at stjæle en cykel, men stak af til fods, da han blev opdaget. En patrulje anholdt ham kort efter på en sti i nærheden af stationen. Han blev anholdt, sigtet og taget med på politigården. Her blev han løsladt fra igen efter afhøringen af ham var færdig.


Kilde: Nordsjællands Politi