Døgnrapport d. 14-10-2024

mandag 14. okt, kl. 21:21

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 13.-14. oktober 2024

Butikstyveri, Kgs. Lyngby En 31-årig udenlandsk mand blev klokken 11.07 sigtet for butikstyveri i COOP 365 på Jernbanepladsen, hvor han havde stjålet diverse dagligvarer.

Butikstyveri, Hillerød En 58-årig udenlandsk mand blev klokken 11.08 sigtet for butikstyveri i Lidl på Carlsbergvej, hvor han havde stjålet diverse dagligvarer.

Kørte bil i frakendelsestid, Helsingør En 23-årig mandlig bilist fra Helsingør blev klokken 13.33 sigtet på Kongevejen for at køre bil, selvom han var frakendt førerretten.

Mistænkelig mand i have, Vedbæk Klokken 03.25 natten til mandag ringede en beboer på Dempeeng og anmeldte, at der gik en ukendt mand rundt i hendes have og lyste med en lygte i cirka fem minutter, inden han forsvandt igen. En patrulje kørte til stedet, men den mistænkelige mand var ikke at finde i området.

Groft hærværk, Frederikssund Flere postkasser på Englystvej er natten til mandag blevet sprængt i stykker. Hærværket blev anmeldt klokken 06.42.

Kilde: Nordsjællands Politi