Døgnrapport d. 14-10-2024

mandag 14. okt, kl. 19:53

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 14. oktober 2024

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger: Smedegade, Store-Heddinge, Stevns
Torvestien, Vig, Odsherred

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom: Gl Nykøbingvej, Nørre-Asmindrup, Odsherred
Ringstedvej, Bjæverskov, Køge
Kirkebakken, Roskilde
Søagervej, Greve
Fjordparken, Fårevejle St, Odsherred
Frederiksberg, Svebølle, Kalundborg

Indbrud i fritids-/sommerhus: Østre Egevej, Store-Fuglede, Kalundborg
Korshagevej, Rørvig, Odsherred

Indbrud i skole og institutioner mv.: Ingen

Tyveri fra køretøjer: Rendebjergvej, Tune, Greve
Bådehavnen, Køge
Uglevænget, Lille-Skensved, Køge
Grønningen, Lille-Skensved, Køge
Præsteengen, Køge

Fredag Sporing på el cykel og snuppet for hæleri – Ugerløse, Holbæk kommune Kl. 09.10 fik politiet en anmeldelse om at anmelder havde en sporing siddende på hendes stjålne el-cykel. Politiet kørte ud til adressen og fik cyklen i deres varetægt. En af beboerne ved adressen, hvor cyklen var blevet fundet, oplyste til politiet, at han havde købt cyklen af en person i København. Beboeren havde købt cyklen til en billig pris og patruljen valgte på den baggrund at sige ham for hæleri. Sagen vil blive efterforsket nærmere for at afgøre, om manden kan strafforfølges for at have købt den stjålne cykel.

Sprang om på bagsædet af bilen ved standsning – Køge Bugt motorvejen, Greve kommune
Kl. 11.00 blev en kvindelig fører af en personbil af mærket Peugeot 206 stoppet på Køge Bugt Motorvejen. Den sigtede fører havde fået inddraget sit kørekort i 2024. Kvinden forsøgte tilsyneladende at springe om på bagsædet af bilen efter standsningen. Betjenten kunne dog se, at kvindens ben stadig lå hen over midterkonsollen. Kvinden nægtede at have ført køretøjet men blev sigtet for at have kørt bil uden gyldig førerret.
Barnestol og værktøj fundet i buskads – Klintegårdsvej, Greve kommune Kl. 15.54 ringede en anmelder ind og oplyste at hun havde fundet to barnestole, to boremaskiner, seks batterier, fire opladere og en borehammer,. Dette fandt hun i et buskads og valgte derfor at rette henvendelse til politiet. Der blev sendt en patrulje ud til stedet og fik fundet tingene i buskadset. Det blev taget med ind som hittegods. Sagen vil blive efterforsket nærmere. Politiet hører gerne fra folk, der har mistet en mængde værktøj svarende til det beskrevne.
Lokalpoliti på besøg - Æblehaven, Roskilde Kl 18.00 tog lokalpolitiet på patrulje i bebyggelsen, hvorfra der i den seneste tid har været flere anmeldelser om utryghedsskabende unge. Politifolkene kom i dialog med en del lokale unge og tog en snak om, hvordan man bør opføre sig. Der blev, mens politiet var tilstede, affyret to kanonslag i området, men det var ikke muligt at fastlægge, hvem der havde affyret dem.

Tissede på gaden - Jernbanegade, Roskilde Kl 23.55 var en patrulje tilstede i nattelivet og fik sigtet i alt seks unge mænd fra så forskellige steder som Hellerup, Værløse, København, Hedehusene, Holbæk og Bjæverskov for at tisse på gaden. Også en ung kvinde fra Brønshøj blev sigtet for det samme. Alle står nu til en bøde på 1000 kroner.

Brand - Havrelyngen, Køge Kl 02.03 kom der melding om brand i et havehus. Der var ingen personer tilstede i huset, da branden brød ud. Branden gav en kraftig røgudvikling. Brandvæsnet fik efter cirka en time slået flammerne ned. Ved seks-tiden om morgene blussede branden dog op igen og brandvæsnet måtte atter ud til stedet. Politiet vil nu udføre en undersøgelse af stedet med det formål at afdække, hvorfor branden opstod.

Færdselsuheld - Hvalsøvej, Bårup, Holbæk Kl 04.23 skete der et færdselsuheld, da en 54-årig mand fra Holbæk-området i en personbil kørte frontalt ind i et træ. Der blev tilkaldt en ambulance til at behandle manden. Han slap fra uheldet med mindre skader.

Lørdag

Vold - Møllebjergvej, Lejre Kl 11.12 anmeldes det, at en 77-årig fodbolddommer ifm en U13-kamp, som han skulle dømme, var blevet nikket en skalle af en utilfreds tilskuer. Det skete nær boldbanerne efter at kampen var slut. Dommeren væltede bagover og besvimede som følge af slaget.
En patrulje kørte til stedet og afhørte vidner og senere samme formiddag blev en 42-årig mand anholdt, afhørt og sigtet for vold.

Butikstyveri - Stationscenteret, Roskilde Kl 15.10 blev politiet tilkaldt til et supermarked, hvor en 15-årig dreng fra Jylland og en 15-årig dreng fra Lejre-området var blevet taget for butikstyveri af alkohol, kanelgifler, chips og en deoderant. Begge erkendte tyveriet. Drengenes familier og sociale myndigheder blev underrettet. Den 15-årige fra Lejre-området blev desuden sigtet for overtrædelse af knivloven, da patruljen fandt en kniv i hans baglomme. Han blev desuden også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen pga hans generelle agressive attitude over for politipersonalet.

Indbrud i villa – Kildebakken, Roskilde kommune Kl. 15.15 fik politiet en anmeldelse om et indbrud på en adresse. Flere patruljer blev sendt ud til stedet, men der var ingen at træffe. Heldigvis var der god overvågning fra stedet og ud fra overvågningsbillederne kunne politiet genkende den person, som man kunne se gå ind i villaen. En patrulje kunne et par timer senere pågribe 49-årig mand fra Roskilde som den mistænkte indbrudstyv. Ved ransagning på mandens adresse blev der fundet beklædning, som matchede dete, der kunne ses på overvågningen, men ingen tyvekoster. Manden blev fremstillet i retten i Holbæk søndag d. 13.10-24 og er nu varetægtsfængslet frem til d. 7 november.

Uro på bibliotek - Skolevej, Hvalsø, Lejre Kl 22.09 var lokalpolitiet forbi biblioteket i Hvalsø. De traf tre unge, der opholdt sig på stedet. Der stod en flere vinduer åbne og der lå en del skrald på stedet, herunder noget, der kunne tyde på, at der var blevet røget hash på toiletterne. De tre unge fik selv fat på flere af deres kammerater, som tidligere også havde været på stedet, og de kom retur til biblioteket for at hjælpe med at rydde op. Lokalpolitiet gav de unge besked på at hænge ud andre steder end på biblioteket og orienterede samtidigt deres forældre.

Påvirket bilist - Ølbyvej, Køge Kl 22.25 standsede en patrulje en personbil ført af en 33-årig mand fra Køge. Patruljen skønnede at manden var påvirket af euforiserende stoffer. Manden blev medtaget til udtagning af blodprøve. Samtidigt blev han sigtet for at køre bil selvom hans førerret var inddraget. Og så blev der på den 33-årige også fundet en smule kokain, som han ligeledes blev sigtet for.

Vold - Køgevej, Roskilde Kl 00.35 blev det anmeldt, at fire unge stod i rundkørslen og slog og sparkede på nogle andre drenge og efterfølgende løb ned i viadukten under stationen. Flere patruljer blev sendt til stedet. To mistænkte blev pågrebet nær rundkørslen og yderligere en ved Eriksvej. To af de anholdte, en 20-årig og en 19-årig begge fra Albertslund, blev i første omgang sigtet for volden. Den videre sagsbehandling skal nu belyse, præcist hvad der er foregået.

Søndag

Påvirket bilist - Jødeland, Gørlev, Kalundborg Kl 19.13 skete der et færdselsuheld, da en 69-årig lokal mand i personbil påkørte en anden parkeret bil ført af en 51-årig kvinde fra Korsør. En patrulje kørte frem til stedet og konstaterede at den 69-årige fremstod påvirket af alkohol. Han blev derfor medtaget til udtagning af blodprøve.

Kørte uden kørekort - Nylandsvej, Køge Kl 00.19 standsede politiet en 26-årig mand fra Hårlev der kom kørende i personbil selvom han var frakendt førerretten, hvilket han blev sigtet for.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi