Døgnrapport d. 16-10-2024

onsdag 16. okt, kl. 14:22

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 15. oktober

NÆSTVED: Smadrede rude i bus – anholdt for hærværk
Tirsdag klokken 9.10 fik politiet en anmeldelse fra Banegårdspladsen i Næstved, hvor en mand havde smadret en rude i en bus med et jernrør. I en bus fandt politiet frem til en 21-årig mand fra Faxe Ladeplads. Han blev anholdt klokken 9.54 og sigtet for hærværk. Den 21-årige var i forvejen efterlyst til afhøring i en anden sag, så han blev taget med til politistationen i Næstved. Han blev løsladt igen klokken 11.14.

NYKØBING: Kom op at slås – to gange
To mænd på 25 år fra Nykøbing kom tirsdag aften op at slås – hele to gange. Den første anmeldelse indløb klokken 19.26, hvor de to slagsbrødre var røget i totterne på hinanden på Torvet i Nykøbing. De blev hurtigt skilt ad og blev begge to sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det holdt kun til Hollands Gaard, hvor det gik løs igen klokken 20.57. Endnu en gang blev de sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, men den ene ankom lidt senere til politistationen i Nykøbing, hvor han råbte skældsord efter nogle politibetjente. Han blev anholdt klokken 23.10 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen for tredje gang. Efter en kort afhøring blev han løsladt igen klokken 23.51.

NÆSTVED: 15-årig på ret ulovlig knallert
Politiet forsøgte tirsdag klokken 20.00 at standse en knallertkører på Primulavej i Næstved. Knallertkøreren forsøgte imidlertid at køre fra politiet, men det lykkede ikke helt, for han ramte sidespejlet på politibilen og standsede herefter. Det var en 15-årig dreng fra Næstved, og et tjek af knallerten på et rullefelt viste, at den kunne køre temmelig meget hurtigere end tilladt. Desuden virkede forbremsen ikke, og der var ingen nummerplade på den, men den var pillet af og lå i bagageboksen. Den 15-årige blev sigtet for flere overtrædelser af færdselsloven.

KORSØR: 49-årig sigtet for sommerhusindbrud
En 49-årig mand fra Korsør blev tirsdag klokken 9.20 anholdt af politiet på sin bopæl. Han er sigtet for i sidste uge at have begået et indbrud i et sommerhus på Frølunde Fed, hvor der blev stjålet forskellige designstole og dele til et musikanlæg. Dem valgte den 49-årige at sætte til salg på nettet, hvor ejeren imidlertid genkendte sine ting og kontaktede politiet. Herefter voldte det ikke meget besvær at finde frem til den 49-årige, som blev sigtet i sagen.


Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.



INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:

By Vej Tidsrum Udbytte Søllested Rødbyvej På et tidspunkt op til tirsdag klokken 10.00 Byggematerialer



HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip Dalmose Skælskørvej, Ting Jellinge Tirsdag klokken 10.20-12.40 ATK – bestilt færdselskontrol 136 2 60 km/t 80 km/t - Karise Stevnsvej, Smerup Tirsdag klokken 6.10-11.30 ATK 483 10 70 km/t 98 km/t Et klip Langebæk Gl. Vordingborgvej Tirsdag klokken 5.39-11.59 ATK 974 11 80 km/t 104 km/t - Nakskov Maglehøjvej Tirsdag klokken 13.25-20.15 ATK 366 12 80 km/t 135 km/t En betinget frakendelse Nykøbing Nykøbing F. Omfartsvej Tirsdag klokken 17.39-23.00 ATK 200 15 70 km/t 92 km/t - Næstved Præstø Landevej, Fårup Tirsdag klokken 6.46-8.57 ATK 700 5 80 km/t 120 km/t Et klip



FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt ? Slagelse Holbækvej Tirsdag klokken 19.20-20.20 Tre trafikanter blev målt til at køre så hurtigt, det giver et klip i kørekortet. Den højeste hastighed var 117 km/t, hvor der er hastighedsbegrænsning på 80 km/t Slagelse Mexicovej Tirsdag klokken 16.45-17.15 Bestilt færdselskontrol: Tre knallerter blev standset og kontrolleret, men der blev ikke konstateret nogen ulovligheder. En bilist blev sigtet for ikke at have monteret den forreste nummerplade Slagelse Slotsalleen Tirsdag klokken 18.50-19.20 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager Slagelse Slotsgade Tirsdag klokken 18.50-19.20 Bestilt færdselskontrol: En bilist blev sigtet for at have et barn under 135 cm højde med uden det godkendte sikkerhedsudstyr. Det giver et klip i kørekortet

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.




PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for Gedser Indrejsefeltet Tirsdag klokken 17.45 35-årig udenlandsk mand Narkokørsel Korsør Tårnborgvej Tirsdag klokken 19.24 28-årig mand uden fast bopæl Narkokørsel og kørsel uden førerret. Ejeren af bilen blev sigtet for at have overladt den til en person uden kørekort Slagelse Klingeberg Tirsdag klokken 21.06 33-årig mand fra Korsør Narkokørsel og kørsel uden førerret. Ejeren af bilen blev sigtet for at have overladt den til en person uden kørekort
?


Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi