Døgnrapport d. 24-10-2024

torsdag 24. okt, kl. 14:48

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 24. oktober 2024

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger: Agrovej, Tølløse, Holbæk

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom: Mellemvang, Solrød
Engmarksvej, Greve
Elmevej, Greve

Indbrud i fritids-/sommerhus: Platanvej, Nykøbing Sjælland, Odsherred

Indbrud i skole og institutioner mv.: Ingen

Tyveri fra køretøjer: Ingen Brand - Tværvej, Holbæk Kl 13.08 kørte politi og brandvæsen til brand i et værksted, hvor der under svejsearbejde var gnister, der havde antændt udsivende gas fra en gasflaske. Ilden fik ikke fat i bygningen og brandvæsnet kunne dermed fokusere på at få kølet gasflasken så meget ned, at den til sidst i et kar kunne transporteres til havnen, hvor den blev nedsænket, indtil der var helt styr på udsivende gas og på varmeudviklingen i flasken.

Påvirket bilist - Dyvekærvej, Kalundborg Kl 16.41 standsede politiet en 31-årig mand fra Kalundborg, der kom kørende i personbil. Patruljen fik mistanke om, at manden var påvirket af euforiserende stoffer og medtog ham til udtagning af blodprøve.

Intet kørekort ved færdselsuheld - Vestmotorvejen, Ringsted Kl 22.14 skete der et færdselsuheld, da føreren af en personbil mistede herredømmet over bilen, der derefter ramte autoværnet. Da patruljen kom frem, viste det sig, at den 27-årige mand ikke havde noget kørekort og det blev han så sigtet for. Manden havde tidligere mistet retten til at køre bil og havde ikke generhvervet det.

Opfølgning: Fængslet ved grundlovsforhør Retten i Roskilde havde i går grundlovsforhør over to mænd på 17 år fra Hvalsø. Den ene af de to er sigtet for i maj måned i Hvalsø hallen at have peget på en anden ung mand med en kniv og derefter givet ham to slag i maven.
Begge mænd derudover sigtet for i juni på Hvalsø Station at have skubbet en anden ung mand ind i en hæk og givet ham flere knytnæveslag i ansigtet, mens de filmede det.
Endeligt er de to også sigtet for vidnetrusler ved i oktober ved to forskellige lejligheder at have opsøgt de ovennævnte to unge mænd og truet dem i forbindelse med, at de ville afgive forklaring til politiet om de tidligere overfald.
Begge blev varetægtsfængslet frem til den 7. november. De tog forbehold for kære af fængslingen.




Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi