Døgnrapport d. 28-10-2024

mandag 28. okt, kl. 20:28

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 27.-28. oktober 2024

Musik til ulempe, Frederiksværk Politiet fik klokken 01.29 natten til mandag en anmeldelse om, at der blev spillet meget højt musik i en lejlighed på Ildtornvej, og at det havde stået på siden klokken 20. En patrulje ankom til stedet, og gav husstandens ejer et påbud om at skrue ned, ellers ville anlægget blive taget med.

Indbrud i arbejdsskur, Kgs. Lyngby Klokken 6 mandag morgen modtog politiet en anmeldelse om, at der havde været indbrud i en skurvogn på Akademivej i Kgs. Lyngby. Tyvene havde aflistet ruden, og der havde ligeledes været indbrud i værktøjscontaineren, hvor låsene var skåret op. Tyvene havde stjålet forskelligt elektrisk værktøj.

Kilde: Nordsjællands Politi