Idømt anbringelse for drabsforsøg

tirsdag 19. nov, kl. 11:41

Drabsforsøget fandt sted den 12. februar i år på Taastrup Torv, hvor en 20-årig mand forsøgte at slå en kvinde ihjel ved at stikke hende i halsen med en kniv.

“Kvindens overlevelse skyldes alene den resolutte indsats fra vidner og sundhedspersonalet,” forklarer anklager Helena Bengtsen.

Den tiltalte blev anholdt få timer efter hændelsen på baggrund af intensiv politiefterforskning og har siddet varetægtsfænget siden.

Kort før middag blev han ved Retten i Glostrup idømt anbringelse på en psykiatrisk afdeling uden længstetid.

Manden har modtaget dommen. Han er fortsat varetægtsfængslet frem til afsoning.

Kilde: Københavns Vestegns Politi