Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
47-årig mand fremstilles i grundlovsforhør sigtet for bedrageri af ældre borgere
onsdag 20. nov, kl. 10:08
Fremgangsmåden er, at ældre borgere bliver ringet op på telefon af en person, der udgiver sig for at være fra banken. Her overbeviser personen i telefonen den ældre om, at noget er galt med deres bankkonti, hvorfor et bud vil komme forbi og hente dankortet.
Den 47-årige mand, der er fra Sjælland, er sigtet for seks forhold:
To forhold mandag den 18. november i Odense NV, hvor han hentede kort fra to forurettede på henholdsvis 91 og 92 år.
Fire forhold tirsdag den 19. november i Odense V, hvor han hentede kort fra fire forurettede på 57 år, 75 år, 84 år og 95 år.
Fyns Politi kom på sporet af den sigtede, da et familiemedlem hurtigt kontaktede politiet.