50-årig kvinde fremstilles i grundlovsforhør sigtet for underslæb i millionklassen

tirsdag 26. nov, kl. 07:31

Kvinden, der er bosiddende i Odense kommune, er sigtet for omfattende underslæb for cirka 3,7 millioner kroner. Anklagemyndigheden ved Fyns Politi vil begære kvinden varetægtsfængslet.

Underslæbet har den 50-årige kvinde begået i sin egenskab af økonomimedarbejder ved både nuværende og tidligere arbejdsgivere i perioden 2020 til 2024.

Kilde: Fyns Politi