Døgnrapport d. 16-12-2024

mandag 16. dec, kl. 19:09

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 13.-15. december

DIANALUND: Bil beslaglagt
Fredag standsede en politipatrulje en 43-årig mand, da han kom kørende i bil ad Herrestrupvej i Dianalund. Det viste sig, at den 43-årige ikke havde gyldigt kørekort, og da det ikke var første gang, at han havde kørt uden førerret, blev bilen beslaglagt. Den 41-årige blev sigtet efter færdselsloven, og ejeren af bilen blev sigtet for at have overladt sin bil til en, der ikke havde førerret.

NÆSTVED: For lavt blodsukker?
Natten til lørdag klokken 00.32 blev politiet kaldt ud til nogle uroligheder på et restauration på Blegdammen i Næstved, hvor en kvinde tilsyneladende var blevet så utålmodig og sur over at vente på sin cheeseburger, at hun var begyndt at slå ud efter folk på stedet. Da betjentene kom til stedet, vurderede de, at kvinden, der er 17 år og fra byen, skulle anholdes og sigtes efter restaurationsloven. Det blev hun også, men hun gjorde så meget modstand, at hun også blev sigtet for at lægge hindringer i vejen for polititjenestemænd.

SORØ: Fik bilen beslaglagt
Lørdag klokken 15.30 standsede politiet en 24-årig mand fra Slagelse, der kom kørende på Sorøvej i Sorø. Den 24-årige havde ikke noget kørekort, og derfor blev han sigtet for kørsel uden førerret. Det var tredje gang, den 24-årige blev sigtet for at køre uden førerret, og derfor blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet.

STENLILLE: Råbte op og truede betjente
En 18-årig mand fra Skive blev lørdag eftermiddag anholdt. Det skete, efter at politiet havde fået en anmeldelse fra en dagligvarebutik i Stenlille om, at der var en noget udadreagerende kunde i butikken, og at han råbte op og havde væltet forskellige varer. Den 18-årige virkede fuld, og han var ikke helt i stand til at tage vare på sig selv, så han blev anholdt klokken 17.45 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. På vej til politistationen i Næstved brugte han en stribe skældsord mod politibetjentene, så han blev også sigtet for fornærmelig tiltale. Den 18-årige blev løsladt igen klokken 3.22

SLAGELSE: Politiet beslaglagde bilen på grund af høj promille
Politiet standsede lørdag klokken 20.13 en 45-årig mand fra Slagelse, der kørte på Spaniensvej. En alkometertest viste, at den 45-årige havde en temmelig solid promille, for alkometeret viste mere end 2 promille. Derfor blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel, og hans førerret blev inddraget på stedet, ligesom den bil, han kørte i, blev beslaglagt.

NYKØBING: Stjal 12 flasker vodka
Politiet fik søndag klokken 16.24 en anmeldelse fra et varehus i Nykøbing om, at personalet tilbageholdt en mand, som havde stjålet spiritus. Det var en 47-årig mand fra lokalområdet, som havde forsøgt at stikke af fra butikken med ikke færre end 12 flasker vodka, han ikke havde betalt for. Det lykkedes ikke, og han blev i stedet sigtet for butikstyveri, og vodkaen blev leveret retur til forretningen. Den 47-årige blev bortvis med beskeden om, at han ikke fremover var velkommen i butikken.

SLAGELSE: Brændte træaffald af
Søndag klokken 17.08 blev politiet og brandvæsenet kaldt til en adresse lidt uden for Slagelse, hvor der var gang i et større bål. Bålet bestod af træaffald i form af træer og kviste, og ilden blev slukket af brandvæsenet. En 33-årig mand blev sigtet for overtrædelse af beredskabslovgivningen.

NYKØBING: Tre anholdt efter vold
En 57-årig mand uden fast bopæl blev tidligt mandag morgen overfaldet på Banegårdspladsen i Nykøbing. Han havde tilsyneladende haft en uoverensstemmelse med tre mænd på 18-19 år, og det førte til, at han fik flere slag i hovedet og spark på kroppen. Politiet anholdt de tre mænd, der er fra Nordfalster, klokken 3.55. De blev sigtet for vold og taget med til afhøring på politistationen i Nykøbing, og de blev løsladt igen senere på morgenen.



Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde. Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.


INDBRUD
Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Tidsrum Udbytte Korsør Højen Søndag kl. 12.30 – 18.00 Vides endnu ikke Korsør Højen Lørdag kl. 12.00 – søndag kl. 18.00 Vides endnu ikke Nykøbing F. Kirstinebergparken Lørdag kl. 13.45 – 23.12 Smykker og kontanter Nørre-Alslev Anemonevej Søndag kl. 14.30 – 17.15 Smykker og kontanter Sakskøbing Tårsvej 29/11 – 13/12 Pengeskab, møntsamling, opvaskemaskine og lamper Slagelse Kildevænget Søndag kl. 12.00 – 17.00 Smykker og kontanter Slagelse Holbækvej Lørdag kl. 2.00 – 3.00 Vides endnu ikke Vordingborg Knud Hjortøsvej Fredag kl. 13.00 – 17.45 Smykker Vordingborg Københavnsvej Fredag kl. 17.00 – søndag kl. 13.30 Vides endnu ikke Øster-Ulslev Viadukten Lørdag kl. 5.00 – 20.15 Tv, Nintendo, armbåndsur, værktøj og smykker



HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt km/t Hurtigste km/t Klip og frakendelser Fjenneslev Ringstedvej Fredag kl. 18.37 – lørdag kl. 1.00 ATK 248 12 60 86 3 klip Haslev Karisevej Lørdag kl. 7.51 – 13.30 ATK 537 10 70 93 - Karise Kildevej Fredag kl. 12.33 – 16.30 ATK 415 43 50 77 3 klip Korsør Skovvej Søndag kl. 14.16 – 19.46 ATK 825 7 60 80 - Nakskov Maribovej Søndag kl. 7.18 – 14.18 ATK 609 41 50 90 5 klip Slagelse Grønningen Fredag kl. 7.11 – 13.20 ATK 1861 24 50 70 1 klip Sorø Sorøvej Lørdag kl. 16.42 – 22.30 ATK 790 37 80 114 1 klip Sorø Kalundborgvej Søndag kl. 14.12 – 19.30 ATK 634 46 60 89 10 klip Stubbekøbing Stubbekøbingvej Fredag kl. 13.49 – 20.00 ATK 690 62 60 97 7 klip Søllested Højrebyvej Lørdag kl. 7.38 – 14.18 ATK 732 33 60 90 2 klip Vordingborg Bakkebøllevej Fredag kl. 6.03 – 8.30 ATK – bestilt færdselskontrol 57 1 50 66 - Vordingborg Sydmotorvejen Fredag kl. 9.00 – 11.50 ATK 2102 56 90 151 9 klip og en betinget frakendelse



FÆRDSELSKONTROLLER
I weekendens løb har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt ? Nykøbing F. Gaabensevej Fredag kl. 15.00 – 23.00 12 køretøjer blev standset, og af dem blev en bilist noteret for fejl og mangler og en for forkert lygteføring. Næstved Havnegade Fredag kl. 16.30 – 21.00 Tre blev sigtet for at køre så hurtigt at de står til et klip i kørekortet, og en blev sigtet for manglende lydpotte og nedslidte bagdæk. Desuden blev en knallertkører standset, da han kom kørende på en stjålen knallert uden førerret og ydermere var narkopåvirket. Han blev anholdt og sigtet for det hele. Rønnede Vordingborgvej Lørdag kl. 17.56 – 18.56 Alle kørte pænt. Stubbekøbing Stubbekøbingvej Lørdag kl. 19.00 – 20.00 Alle havde tingene i orden.
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.



PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for Dannemare Stenvadsvej Lørdag kl. 15.40 27-årig mand Kørsel i påvirket tilstand Dianalund Herrestrupvej Fredag kl. 17.53 43-årig mand Kørsel i påvirket tilstand Eskilstrup Nybyvej Søndag kl. 00.57 61-årig kvinde Spirituskørsel Holme-Olstrup Dystedvej Lørdag kl. 3.15 33-årig mand Spirituskørsel Nykøbing F. Engboulevarden Søndag kl. 4.00 19-årig kvinde Spirituskørsel Næstved Tolbodgade Fredag kl. 20.10 39-årig mand Kørsel i påvirket tilstand Rødby Præstevænget Fredag kl. 23.52 18-årig mand Spirituskørsel Slagelse Spaniensvej Lørdag kl. 20.13 45-årig mand Spirituskørsel (promillen blev målt til at være så høj, at det takseres til vanvidskørsel. Derfor blev den 45-åriges bil beslaglagt på stedet). Slagelse Jernbanegade Lørdag kl. 5.33 36-årig mand Kørsel i påvirket tilstand Stenlille Sorøvej Fredag kl. 20.24 33-årig kvinde Spirituskørsel og kørsel i påvirket tilstand



?


Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi