Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Politiet undersøger eksplosion i Kolding
onsdag 18. dec, kl. 08:15
Sydøstjyllands Politi modtog tirsdag kl. 23.27 en anmeldelse om, at der var sprunget en genstand så kraftigt, at fire vinduer og flere køkkenskabe var blæst ud på gaden.
Ud over skaderne i køkkenet og ødelagte vinduer er to biler, der holdte på gaden, også blevet skadet. Der er ingen personer, der er kommet til skade i forbindelse med eksplosionen.
”Der er muligvis tale om en krysantemumbombe eller en rørbombe. Vi er færdige med den indledende gerningsstedsundersøgelse på stedet, og nu fortsætter den videre efterforskning i sagen,” siger vicepolitiinspektør fra Sydøstjyllands Politi, Torben Simonsen.
Der er ikke foretaget anholdelser i sagen.
Hvis du har oplysninger i forbindelse med eksplosionen, bedes du kontakte politiet på tlf. 1-1-4.
Af hensyn til efterforskningen har Sydøstjyllands Politi ikke yderligere om sagen på nuværende tidspunkt.