Døgnrapport d. 18-12-2024

onsdag 18. dec, kl. 17:36

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapporten den 18. december 2024

Spiritus- og narkokørsel Tirsdag kl. 12.56 fik Bornholms Politi en anmeldelse af, at en bil var kørt i grøften på Stavelund nær krydset med Aakirkebyvej i Rønne. Da politiets patrulje kom frem kunne de konstatere, at føreren af bilen, en 32-årig mand fra Nexø, var påvirket af flere forskellige euforiserende stoffer. Derudover havde føreren en lille mængde kokain på sig. Han blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer samt at have kørt bil i narkopåvirket tilstand.

Kl. 00.12 blev en 22-årig mand fra Rønne stoppet på knallert på Klemensker Torv. Den 22-årige kørte på en knallert, som hverken var indregistreret eller forsikret, uden styrthjelm. Derudover blev han fundet i besiddelse af to klumper hash og sigtet for at køre under påvirkning af narko samt med en spirituspromille over det tilladte.

Andre færdselssager Kl. 16.15 blev der anmeldt et færdselsuheld i krydset mellem Søndergade og Østergade i Rønne, hvor en venstresvingende bilist, en 80 årig mand fra Rønne, havde påkørt en modkørende cyklist, en 53-årig mand fra Rønne. Ingen kom til skade ved uheldet. Den 80-årige blev sigtet for at ikke at have overholdt sin vigepligt i forbindelse med en svingning.

ATK-bilen var tirsdag til stede på Rønnevej i Olsker samt Torneværksvej i Rønne. På Rønnevej blev en bil målt til at køre 62 km/t, hvor 50 km/t er tilladt. På Torneværksvej blev 10 biler målt til at køre hurtigere, end de tilladte 40 km/t. Den hurtigste bil blev målt til 55 km/t.

Derudover fik tre bilister i Rønne i løbet af tirsdagen hver en bøde på 1.000 kr. for at have tågelyset tændt i klart vejr.

Hærværk Bornholms Politi har fået to anmeldelser om hærværk, som var sket i weekenden.

I Østergade i Rønne var der blevet begået hærværk på en bil, hvor der var blevet knust en rude samt sidespejle. Det var sket i tidsrummet fra lørdag kl. 20 til søndag kl. 9.15.

Derudover var der lørdag i tidsrummet fra kl. 6.50-17.10 blevet begået hærværk på en falskeautomat tilhørende Netto i Allinge, hvor fronten på automaten var blevet ødelagt.

Bornholms Politi hører gerne fra eventuelle vidner på tlf. 114.

Kilde: Bornholms Politi