Døgnrapport d. 07-01-2025

tirsdag 07. jan, kl. 17:32

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 7. januar 2025

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:
Greve Centervej, Greve

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Bispegården, Ringsted
Dalstrøget, Borup

Indbrud i fritids-/sommerhus:
Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:
Ingen

Tyveri fra køretøjer:
Blommehaven, Køge (forsøg)

Væltede træer i blæsevejret
Politiet har i tidsrummet kl. 22.37-06.00 modtaget syv anmeldelser om væltede træer i det kraftige blæsevejr. Træerne er væltet i Kalundborg, Ugerløse, Nykøbing Sjælland, Bjæverskov, Roskilde og Ringsted. Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med de væltede træer, som med beredskabets hjælp er fjernet fra kørebanerne.

Lygtekontrol – Slagelsevej, Kalundborg
Kl. 07.00 gennemførte lokalpolitiet lygtekontrol for at kontrollere, at cyklister i området havde lys på cyklen. Kontrollen resulterede i tre påtaler for manglende forlys på motordrevne køretøjer, fire påtaler, hvor cyklister havde glemt at tænde deres medbragte cykellygter, samt fem bøder udskrevet til cyklister med manglende lys på cyklen.

Skolekontrol – Stadionvej, Asnæs
Kl. 07.45 gennemførte lokalpolitiet skolekontrol ved Asnæs Skole, for at sikre sig, at morgentrafikken omkring skolen blev afviklet efter reglerne. En forældre fik en påtale i forhold til, hvordan man gebærder sig i trafikken. Ellers intet at bemærke for patruljen.

Påvirket knallertfører uden førerret forulykkede – Torslundevej, Svinninge – Holbæk
Kl. 11.52 kom en 48-årig mand kørende i nordlig retning ad Torslundevej, uagtet at han var påvirket af alkohol over det tilladte. Manden mistede herredømmet over knallerten i det våde føre og forulykkede og kom i den forbindelse lettere til skade. En patrulje, der kom frem til uheldsstedet, sigtede manden for kørsel i frakendelsestiden og for ikke at have tegnet lovpligtig forsikring på knallerten. Manden blev kørt til behandling på sygehuset, ligesom han fik udtaget en blodprøve til sagen, der afgøres på et senere tidspunkt.

Butikstyv tilbageholdt – Solrød Center, Solrød Strand
Kl. 12.21 blev en 48-årig mand fra Ukraine tilbageholdt i et supermarked, efter at han havde stjålet knækbrød, chokolade og kaffe til en samlet værdi af 178 kr. Manden blev sigtet for tyveriet og anholdt til afhøring og registrering. Sagen blev afgjort med en bøde, hvorefter manden blev løsladt.

Bedragere på spil, Lejre og Køge
Kl. 15.23 anmeldte en pårørende til en mand i 80’erne Osted i Lejre, at han var blev forsøgt bedraget. Den ældre mand var kl. 13.30 blevet ringet op af en mand, der præsenterede sig som Adam fra banken. Manden i telefonen sagde, at banken ville sende en medarbejder hjem til den ældre mand for at hente hans betalingskort, da dette skulle spærres. Kl. 14 ankom en mand til den ændre mands adresse. Den ældre mand nægtede dog pure at udlevere betalingskort til manden på dørtrinnet, som fremsagde trusler mod den ældre mand, inden han forsvandt fra stedet.

Manden, der dukkede op, beskrives som:
30-35 år, 175-180 cm, almindelig af bygning, brun i huden, kort sort hår. Manden talte dansk uden accent. Han var iført en sort dunjakke med gul skrift på venstre bryst.

Kl. 16.23 anmeldte en mand i 70’erne fra Borup, at han var blevet ringet op af et skjult nummer af en person, der udgav sig for at hedde Rene Larsen fra Danske Banks tekniske afdeling i Roskilde. Manden var i telefonisk kontakt med den ældre mand i ca. en time og under samtalen dukkede en mand op, der introducerede sig som ”Adam Jakobsen”. Denne mand fik udleveret den ældre mands dankort.

Dankortet er blevet misbrugt, da der er hævet 15.000 kr. fra kortet, inden det blev spærret.

Den mand, der dukkede op på den ældre mands bopæl, beskrives som:
A: Mand, 25-30 år, ca. 180 cm høj, kraftig af bygning, mørk i huden, talte flydende dansk uden accent, sort langt hår, rundt hoved og sort fuldskæg. Iført: Grå trøje, sorte bukser og sportssko. Manden forlod stedet i en mindre sort personbil, muligvis af mærket Peugeot.

Kl. 22.25 anmeldte pårørende til en mand i 90’erne fra Borup, at den ældre herre var blevet bedraget til at udlevere sig betalingskort til en person, der udgav sig for at være fra banken. Bedragerne fik udleveret mandens betalingskort, og der er efterfølgende forsøgt hævet 6.000 kr. fra kortet fra en hæveautomat på Stensbjergvej 1 i Køge, dette var dog ikke lykkedes.

Politiet efterforskerne sagerne og vil gerne høre fra personer med oplysninger i sagerne. Kontakt os på telefon 114, hvis du har oplysninger.

Påvirket mand uden kørekort – Gørlev Landevej, Gørlev Sj.- Kalundborg
Kl. 00.40 blev en 36-årig mand sigtet for narkokørsel samt kørsel uden førerret, da han kom kørende i nordvestlig retning. Manden blev anholdt og fik udtaget en blodprøve. Sagen afgøres, når politiet modtager resultatet af blodprøven.

Ulovligt fyrværkeri midt om natten – Rønnebærparken, Roskilde
Kl. 02.11 kontaktede flere borgere politiet om anmeldte, at der blev afskudt fyrværkeri til trods for, at det er ulovligt at fyre fyrværkeri af efter 1. januar. Anmelderne oplyste, at de tre personer, der fyrede fyrværkeri af kørte rundt i en sort personbil. En patrulje kørte frem til området for at undersøge sagen. Patruljen fik kontakt med de tre personer i den bil, som anmelderne gik på, men de var ikke i besiddelse af fyrværkeri. Patruljen fortsatte derefter til andre opgaver.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi