Døgnrapport d. 20-01-2025

mandag 20. jan, kl. 21:00

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne fra 17.-19. januar

NÆSTVED: Flere sigtelser efter færdselskontrol
Færdselspolitiet havde fredag eftermiddag mellem klokken 16.00 og 18.00 en kontrol af trafikken på Slagelsevej uden for Næstved. Den kastede en længere stribe af sigtelser af sig: En bilist blev målt til at køre 125 km/t og står nu til både en bøde og et klip i kørekortet. Der blev også afsløret en påvirket trafikant, som blev sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret. Der sad prøveskilte på bilen, så den pågældende blev også sigtet for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring og for uberettiget brug af nummerplader. En blev sigtet for kørsel uden førerret, og de nummerplader, der sad på bilen hørte til en anden bil. Også her blev føreren sigtet for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring, og det viste sig, at sikkerhedswiren fra påhængsvognen ikke var fastgjort på bilen, så der kom endnu en sigtelse for overtrædelse af færdselsloven oveni. To blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen.

VORDINGBORG: Standsede modvillig cyklist
Sent fredag eftermiddag så en politipatrulje, der kørte i Nyråd, en cyklist, der kørte uden lys på. Han ville dog ikke lige standse, men selv om han forsøgte at undvige politibetjentene, lykkedes det at standse cyklisten. Det var en 32-årig mand, som gjorde en del modstand, og han var så opbragt, at politibetjentene vejledte ham om, at de ville være nødt til at bruge strømpistolerne, hvis han ikke faldt til ro. Det gjorde han så – og blev sigtet for at køre uden lys på cyklen.

STUBBEKØBING: Ville ikke oplyse navn og fødselsdag til politiet
Fredag klokken 18.33 fik politiet en anmeldelse om, at der var en uønsket gæst til stede på en adresse i Stubbekøbing. En politipatrulje fik kontakt med manden, som imidlertid ikke ville oplyse hverken navn eller fødselsdag til betjentene. Derfor blev han sigtet for overtrædelse af retsplejeloven, og herefter blev hans identitet fastlagt. Det var en 61-årig mand fra Nordfalster, og han står nu en til bøde for overtrædelsen.

NÆSTVED: Sigtet for vold og trusler
Politiet blev fredag kaldt til en adresse i Næstved, hvor en mand havde slået en tidligere kæreste i ansigtet. Det var en 28-årig kvinde, som havde fået en lussing, og politiet fandt frem til den pågældende, en 36-årig mand, der blev anholdt klokken 19.07. Han er sigtet for vold og for trusler. Den 36-årige blev afhørt på politistationen og løsladt igen klokken 23.13.

NÆSTVED: 22-årig sigtet for salg af stoffer
Politiet standsede fredag aften en 22-årig mand på Ejlersvej i Næstved. Da politibetjentene undersøgte den 22-årige, dukkede der 12 klumper hash på i alt 20,7 gram op sammen med 2,2 gram kokain. De ulovlige stoffer blev konfiskeret, og den 22-årige blev anholdt klokken 21.05 og sigtet for salg af stoffer. Han blev løsladt igen efter afhøring på politistationen klokken 22.11.

STEGE: Varetægtsfængslet efter vold og trusler
I et grundlovsforhør søndag blev en 19-årig mand varetægtsfængslet frem til den 4. februar. Den 19-årige blev anholdt lørdag klokken 19.54, efter at politiet natten til lørdag havde fået en anmeldelse om et overfald i Stege. Her var to mænd på 21 år blevet slået og sparket og truet med en machete, og politiets efterforskning af anmeldelsen førte frem til anholdelsen af den 19-årige. Der var flere, der deltog i overfaldet, som tilsyneladende havde udspring i et pengespørgsmål, og politiet har en god formodning om identiteten på de øvrige gerningsmænd.

SØLLESTED: 57-årig mistede livet i færdselsulykke
En 57-årig mand fra Lolland mistede søndag livet i en færdselsulykke, der skete på Højrebyvej uden for Søllested. Af ukendte årsager kom den 57-årige over i den modsatte kørebane, hvor han stødte frontalt ind i en lastbil med en 70-årig mand ved rattet. Den 70-årige kom ikke umiddelbart noget til ved ulykken. Vejen var spærret, mens redningsberedskabet arbejdede på stedet, og politiets bilinspektør undersøgte ulykkesstedet, der blev åbnet fra trafik igen midt på eftermiddagen.

SLAGELSE: 42-årig sigtet for forsøg på manddrab
Lørdag aften fik politiet et tip om, at en kvinde formentlig blev udsat for vold af en mand på en adresse i Slagelse. Da politiet undersøgte sagen nærmere, resulterede det i, at en 42-årig mand blev anholdt og sigtet for forsøg på manddrab. Han fremstilles i dag i grundlovsforhør ved retten i Næstved. Da anklagemyndigheden vil anmode om, at dørene lukkes, har politiet ikke yderligere oplysninger til sagen.

TAPPERNØJE: Med knive og hash
Klokken 21.36 fik politiet en anmeldelse om at en mand forsøgte at komme ind på en adresse i Tappernøje. En patrulje kørte til stedet, og ikke længe efter traf de en 49-årig mand, der svarede til signalementet. Det viste sig, at han havde både ulovlige knive og noget hash på sig. Så derfor blev han anholdt og sigtet efter lov om euforiserende stoffer og efter knivloven.

SLAGELSE: Med elefanthue på bænken
Et par betjente på patrulje lagde natten til søndag kort efter midnat mærke til en mand, der sad i en rundkørsel på en bænk på Ndr. Ringgade i Slagelse iført elefanthue. Det virkede umiddelbart lidt besynderligt, og da betjentene bad ham om at fortælle, hvem han var, ville han ikke det. Det skal man dog, når politiet spørger, så derfor blev han anholdt og sigtet efter retsplejeloven og taget med på politistationen, hvor hans identitet blev fastlagt. Det drejer sig om en 26-årig mand fra byen.

VORDINGBORG: Tre anholdt efter uro i Algade
Natten til søndag opstod der noget uro ud for en beværtning i Algade. Det førte til, at tre personer blev anholdt og taget med på politistationen. En 40-årig kvinde fra byen blev anholdt klokken 0.50 og sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiet, for overtrædelse af retsplejeloven, da hun ikke i første omgang ville oplyse sit navn og fødselsdag til politiet, for overtrædelse af restaurationsloven og ordensbekendtgørelsen, da hun blandt andet kaldte betjentene for fucking pansersvin. Klokken 0.51 blev en 23-årig kvinde fra Vordingborg anholdt – hun er sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiet, og en 37-årig mand råbte også skældsord efter betjentene og forsøgte at forhindre politiets arbejde. Den 37-årige ville heller ikke oplyse navn og fødselsdag, så han blev også sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. De anholdte blev løsladt senere på natten.



INDBRUD
Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Tidsrum Udbytte Eskilstrup Østergade 12/1 – 19/01 Møbler, porcelæn Sorø Enighedsvej Fredag kl. 16.45 – 23.30 Smykker, cykel Stege Nygade Fredag kl. 13.00 – 19.00 Smykker, tablet, kontanter Vordingborg Nyraad Hovedgade Lørdag kl. 6.45 – søndag kl. 10.00 Hævekort, kontanter



HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt km/t Hurtigste km/t Klip Haslev Sydmotorvejen Fredag kl. 11.12 – 16.43 ATK 2770 35 130 159 - Haslev Køgevej Lørdag kl. 8.37 – 13.30 ATK 810 20 60 79 - Haslev Karisevej Søndag kl. 14.33 – 19.30 ATK 346 20 70 117 1 klip og 1 betinget frakendelse Herlufmagle Suså Landevej Lørdag kl. 7.48 – 13.45 ATK 1004 47 70 96 2 klip Holme-Olstrup Landevejen Søndag kl. 7.24 – 13.45 ATK 2409 73 60 89 5 klip Korsør Bildsøvej Fredag kl. 8.12 – 13.42 ATK 471 15 50 76 4 klip Nakskov Maribovej Fredag kl. 10.11 – 17.11 ATK 996 39 50 85 5 klip og 2 betingede frakendelser Nykøbing F Gaabensevej Lørdag kl. 14.27 – 20.25 ATK 815 40 50 71 4 klip Nykøbing F. Nykøbing F. Omfartsvej Søndag kl. 14.05 – 20.00 ATK 628 146 70 111 22 klip Næstved Landevejen Fredag kl. 13.39 – 16.29 ATK - bestilt færdselskontrol 209 1 50 59 - Næstved Østre Ringvej Fredag kl. 17.28 – 20.18 ATK 680 8 60 81 - Sakskøbing Nykøbingvej Fredag kl. 5.47 – 11.47 ATK 1618 13 60 78 - Sakskøbing Nykøbingvej Fredag kl. 9.16 – 14.00 ATK 545 31 50 68 - Sorø Vestmotorvejen Fredag kl. 7.57 – 10.00 ATK 130 - - - - Vordingborg Sydmotorvejen Fredag kl. 11.20 – 17.00 ATK 5901 77 90 150 3 klip og 1 betinget frakendelse Vordingborg Sydmotorvejen Lørdag kl. 11.49 – 13.49 ATK 1188 24 90 129 5 klip Vordingborg Marienbergvej Søndag kl. 8.25 – 14.04 ATK 521 38 50 72 4 klip



FÆRDSELSKONTROLLER
I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt ? Nakskov Maribovej Søndag kl. 10.15 – 10.45 En blev siget for manglende brug af sikkerhedssele, Næstved Slagelsevej Fredag kl. 16.00 – 18.00 To talte i håndholdt mobiltelefon under kørslen. En blev målt til at køre så hurtigt, at han står til et klip i kørekortet. En blev anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand og for at køre, selvom han var frakendt førerretten – han havde heller ikke forsikret eller registreret bilen, han kørte i. En havde en påhængsvogn koblet på sin bil, på trods af at han ikke havde kørekort til den slags påhængsvogne – og sikkerhedswiren var heller ikke sat på (hvilket alene udløser en betinget frakendelse af førerretten). Desuden var nummerpladerne på bilen forkerte og bilen var ikke forsikret eller registreret. Han blev sigtet for det hele. Vordingborg Brovejen Fredag kl. 18.35 – 19.40 Tre blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, og en blev sigtet for ikke at have medbragt sit kørekort. Vordingborg Flere steder Fredag kl. 14.45 – 15.15 En blev sigtet for at køre i påvirket tilstand og for at køre i frakendelsestiden. Ejeren af bilen fik en bøde for at have overladt sin bil til en uden kørekort. Væggerløse Marrebæk Norvej Fredag kl. 19.20 – 19.50 Alle kørte pænt
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.



PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for Dianalund Torvet Søndag kl. 00.45 29-årig mand Spirituskørsel Haslev Årløsevej Søndag kl. 11.37 25-årig mand Kørsel i påvirket tilstand Nykøbing F. Søvej Lørdag kl. 20.05 43-årig mand Spirituskørsel Næstved Industrivej Fredag kl. 18.21 62-årig mand Spirituskørsel Næstved Kyse Bygade Fredag kl. 16.15 29-årig mand Kørsel i påvirket tilstand Næstved Herlufsvænge Lørdag kl. 11.24 24-årig mand Kørsel i påvirket tilstand Vordingborg Granvej Fredag kl. 14.55 41-årig mand Kørsel i påvirket tilstand



?


Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi