Døgnrapport d. 21-01-2025

tirsdag 21. jan, kl. 16:46

Bornholms Politi: uddrag af døgnrapport den 21. januar 2025

Færdselsuheld Mandag kl. 23.15 fik Bornholms Politi en anmeldelse om, at en bil med fire personer var forulykket i et solouheld på Nordre Borrelyngvej i Allinge. Bilen var kørt i grøften og rullet om på taget. Ingen kom alvorligt til skade ved uheldet. Føreren af bilen, en 19-årig mand fra Sjælland, blev i den forbindelse sigtet for spirituskørsel samt for at køre bil uden at have førerret til køretøjet.

Hastighedskontrol ATK-bilen foretog mandag hastighedskontrol på Segenvej i Almindingen, hvor en enkelt bil blev målt til at køre for hurtigt. Målingen lød på 82 km/t, hvor 70 km/t er tilladt.

Derudover foretog ATK-bilen også målinger på Nyker Hovedgade, hvor 50 km/t er tilladt. Her var der ingen biler, som blev målt til at køre for hurtigt.

Kilde: Bornholms Politi