Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Døgnrapport d. 10-04-2025
torsdag 10. apr, kl. 15:07
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 9. april
FAXE: Kørte markræs
En politibil kørte onsdag formiddag ved Faxe, og på Vindbyholtvej mødte politibetjentene en bil, hvor de genkendte føreren, som de havde haft kontakt med i en anden sag tidligere på dagen. Betjentene var bekendt med, at han ikke havde noget kørekort, og derfor kørte de efter bilisten. Han ville imidlertid ikke standse, men fortsatte kørslen ad Vindbyholtvej og Præstøvej, og på et tidspunkt kørte han ud på en nytilsået mark og fræsede omkring. Han kørte temmelig hurtigt, og i ly af en støvsky lykkedes det ham at slippe væk i ukendt retning. Politiet havde kontakt til flere vidner, der kunne berette om hans hasarderede kørsel på de små veje. Politiet har en klar formodning om førerens identitet, men der er endnu ikke opnået kontakt til ham.
NYKØBING: Sigtet for kødtyveri
En 25-årig mand fra Sakskøbing blev onsdag eftermiddag tilbageholdt af personalet i et supermarked i Nykøbing, som havde mistanke til, at han havde stjålet forskellige varer. Det viste sig, at den 25-årige havde taget forskellige kødvarer til en værdi af nogle hundrede kroner fra køledisken og havde stoppet dem ind under jakken. Han havde begået et lignende tyveri for et par uger siden i en anden butik i samme kæde, og han blev derfor sigtet for butikstyverierne.
NYKØBING: Anholdt efter trusler
Onsdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om, at en 16-årig dreng var blevet truet med en hobbykniv efter en uoverensstemmelse i en lejlighed i Nykøbing. Den 16-årige kom dog ikke noget til, men stak af fra stedet. Politiet fandt frem til den mistænkte, en 40-årig mand fra Lolland, der blev anholdt klokken 20.51 og sigtet for trusler. Han blev afhørt på politistationen og løsladt igen klokken 21.21.
SAKSKØBING: Bilen blev beslaglagt
Politiet standsede onsdag klokken 22.55 en 44-årig mand fra Sakskøbing, der kom kørende i bil i Havnegade i Sakskøbing. Imidlertid havde den 44-årige ikke noget kørekort, så han blev sigtet for kørsel uden førerret, og da det var tredje gang inden for tre år, at han blev sigtet for at køre uden kørekort, blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se
Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn ikke modtaget nogen anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By
Vej
Tid
Type
Kontrollerede
Fartbilister
Tilladt
Hurtigste
Klip
Holme-Olstrup
Stationsvej
Onsdag kl. 15.38 – 16.53
ATK
66
-
50 km/t
-
-
Karise
Køgevej
Onsdag kl. 11.07 – 14.10
ATK
375
13
50 km/t
77 km/t
1 klip
Nykøbing
Stubbekøbingvej
Onsdag kl. 11.33 – 14.15
ATK
276
12
50 km/t
75 km/t
1 klip
Nyrup
Merløsevej
Onsdag kl. 15.51 – 21.30
ATK
395
12
60 km/t
95 km/t
1 klip
Næstved
Næstelsø Præstemark
Onsdag kl. 07.53 – 13.53
ATK
200
10
60 km/t
100 km/t
1 klip og en betinget frakendelse
Stubbekøbing
Nykøbingvej
Onsdag kl. 07.45 – 10.23
ATK
265
4
50 km/t
63 km/t
-
Vordingborg
Sydmotorvejen
Torsdag kl. 00.05 – 05.55
ATK –
bestilt færdselskontrol
1264
98
90 km/t
144 km/t
5 klip
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By
Vej
Tidspunkt
?
Næstved
-
Onsdag kl. 16.00 – 22.00
En blev sigtet for narkokørsel
Vordingborg
Mønsvej
Onsdag kl. 02.00 – 02.30
Ingen sager
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på
politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I
det seneste døgn har politiet standset en påvirket trafikant:
By
Vej
Tidspunkt
Person
Sigtet for
Mogenstrup
Mogenstrup Parkvej
Onsdag kl. 16.43
32-årig mand
Narkokørsel
?