Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Døgnrapport d. 15-04-2025
tirsdag 15. apr, kl. 14:18
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 14. april
RØDBY: Beslaglagde bilen efter spirituskørsel
En 77-årig mand fra Lolland blev mandag morgen anholdt og sigtet for spirituskørsel. Det skete på Vestre Kaj i Rødby, efter at vidner havde fortalt, at den pågældende sad og drak vin i sin bil. En alkometertest viste, at den 77-årige havde en promille, der var højere end det tilladte, og da det var fjerde gang inden for en kort periode, at den 77-årige var blevet sigtet for spirituskørsel, blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet.
NÆSTVED: Undersøger et mistænkeligt dødsfald
Mandag klokken 13.05 fik politiet en anmeldelse om, at forbipasserede havde fundet de jordiske rester af et menneske i et sivområde ved Ved Fjorden på Ydernæs. Politiet arbejdede på stedet med flere enheder i løbet af aftenen og har en formodning om den afdødes identitet, men den er endnu ikke bekræftet. Der er p.t. ikke noget, der indikerer, at den pågældende har været udsat for en forbrydelse.
NÆSTVED: Anholdt efter trusler og vold
Politiet fik mandag eftermiddag en anmeldelse om, at en 40-årig mand fra Næstved var blevet truet af en anden mand og havde fået nogle slag i ansigtet. Det var tilsyneladende en uoverensstemmelse om et kvindeligt bekendtskab, der udløste volden og truslerne, og på baggrund af vidneforklaringer fandt politiet først på aftenen frem til en 38-årig mand fra Midtsjælland. Han blev anholdt på sin bopæl klokken 19.53 i samarbejde med Midt- og Vestsjællands Politi og taget med til politistationen, hvor han blev afhørt. Han blev sigtet for vold og for trusler, og den 38-årige blev løsladt igen efter afhøring.
SORØ: Høj promille kostede bilen
Mandag aften kom en 54-årig mand fra Korsør kørende på Elmebjergvej i Sorø, men han mistede herredømmet over bilen og kørte ind i et vejskilt. Tililende vidner syntes, den 54-årige lugtede af spiritus og tilkaldte politiet, og en alkometertest bekræftede da også, at han havde en promille, der var højere end det tilladte. Promillen var endda over 2, hvilket gør kørslen til vanvidskørsel. Den 54-årige blev anholdt klokken 19.24 og sigtet for spirituskørsel, og på grund af promillens størrelse blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet.
NYKØBING: Uden cykelhjelm på
speed pedelec
Færdselspolitiet standsede mandag klokken 20.30 en 15-årig dreng, der kom kørende på en kraftig elcykel, en såkaldt
speed pedelec på Nr. Boulevard i Nykøbing. Den 15-årige havde ikke cykelhjelm på, så han blev sigtet for at overtræde de særlige regler for elløbehjul mv.
På
Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside kan du læse om elcyklerne:
En speed pedelec ligner en almindelig el-cykel, men kan køre meget hurtigere. En speed pedelec må højst kunne køre 20 km/t uden at man træder i pedalerne, og motoren skal slå fra, når hastigheden kommer op på 45 km/t, når man træder i pedalerne.
En speed pedelec skal være typegodkendt
Regler for speed pedelecs
En speed pedelec skal være typegodkendt (L1e-B). Se efter mærkningen på stellet.
Det er forbudt at køre på speed pedelec, hvis du er under 15 år.
Hvis du er 15-17 år, skal du have kørekort til lille knallert eller have taget kørekort til bil efter reglerne om kørekort til 17-årige.
Hvis du er 18 år eller derover, er der ikke krav om kørekort.
Du skal have tegnet en lovpligtig ansvarsforsikring og altid kunne fremvise din præmiekvittering, enten fysisk eller digitalt.
Du skal køre efter cykelreglerne. Dvs. at du skal køre på cykelstien, hvis der er cykelsti og følge cyklistsignaler og -skiltning.
Du skal køre med cykelhjelm. Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at du bruger en særlig speed pedelec-hjelm (godkendt efter NTA 8776), som beskytter hovedet bedre end en almindelig cykelhjelm.
Du skal køre med lys på cyklen hele døgnet.
Du må ikke have passagerer med på speed pedelec, og der må ikke være cykelanhænger bagpå.
Promillegrænsen er 0,5 og der er nulgrænse for euforiserende stoffer
Når du kører på speed pedelec, er du erstatningsansvarlig for skader, du forvolder, på samme måde som hvis du kører andre motordrevne køretøjer, fx knallert eller bil.
NYKØBING: Varetægtsfængslet efter vold
En 30-årig mand blev mandag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Nykøbing. Han er sigtet for vold og ulovlig frihedsberøvelse og blev anholdt mandag klokken 2.58 på en adresse i Nykøbing. Anholdelsen skete, efter en anmeldelse om, at en 26-årig kvinde havde været udsat for vold. Da betjentene undersøgte adressen, blev der fundet 0,9 gram kokain, nogle ulovlige dopingmidler, en peberspray og flere slagvåben. Den 30-årige blev varetægtsfængslet frem til den 12. maj.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se
Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget en anmeldelse om indbrud i privat beboelse:
By
Vej
Tidsrum
Udbytte
Slagelse
Sørbylillevej
11/04 – 14/04
Havetraktor, motorsave, hækkeklipper, batterioplader og en cykel
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By
Vej
Tid
Type
Kontrollerede
Fartbilister
Tilladt
Hurtigste
Klip
Eskilstrup
Eskilstrup Vestergade
Mandag kl. 14.29 – 15.55
ATK
112
-
50 km/t
-
-
Eskilstrup
Nykøbingvej
Mandag kl. 16.34 – 20.00
ATK
1268
-
60 km/t
-
-
Haslev
Bråbyvej
Mandag kl. 08.54 – 11.47
ATK
160
14
50 km/t
75 km/t
2 klip
Haslev
Teestrupvej
Mandag kl. 05.46 – 08.06
ATK –
bestilt færdselskontrol
180
5
50 km/t
99 km/t
1 klip
Maribo
Vestre Landevej
Mandag kl. 19.39 – 22.39
ATK
367
2
70 km/t
85 km/t
-
Søllested
Højrebyvej
Mandag kl. 18.09 – tirsdag kl. 01.09
ATK
314
14
60 km/t
90 km/t
1 klip
Toreby L
Nystedvej
Mandag kl. 16.42 – 18.42
ATK
297
-
80 km/t
-
-
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By
Vej
Tidspunkt
?
Holme-Olstrup
Landevejen
Tirsdag kl. 05.45 – 06.15
Ingen sager
Nykøbing F
Nykøbing by
Mandag kl. 19.30 – 20.30
En bilist blev målt til at køre hurtigere end tilladt og står til et klip i kørekortet
En sag vedrørende manglende anvendelse af styrthjelm.
Næstved
Præstøvej
Mandag kl. 18.00 – 20.00
Ingen sager
Stubbekøbing
Nykøbingvej
Mandag kl. 23.00 – tirsdag kl. 00.00
To bilister blev målt til at køre hurtigere end tilladt, og står til et klip i kørekort
Væggerløse
Gedser Landevej
Mandag kl. 22.15 – 22.45
Ingen sager
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på
politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I
det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By
Vej
Tidspunkt
Person
Sigtet for
Maribo
Vesterbrogade
Tirsdag kl. 01.24 – 01.26
25-årig mand
Spirituskørsel
Rødby
Færgestationsvej
Mandag kl. 08.00
22-årig mand
Narkokørsel
Rødby
Vestre Kaj
Mandag kl. 07.51
77-årig mand
Spirituskørsel – bilen blev beslaglagt
?