Døgnrapport d. 15-04-2025

tirsdag 15. apr, kl. 15:20

Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 15. april 2025

Færdsel
En 59-årig mand fra København blev mandag kl. 23.17 standset på Sverigesvej i Rønne og sigtet for at føre personbil i klart vejr med bilens tågelygter tændt. Manden fik en bøde på 1000 kr.

En 22-årig kvinde fra Rønne blev tirsdag kl. 00.05 standset i Byledsgade i Rønne og sigtet for at føre personbil uden at medbringe sit kørekort. Kvinden fik en bøde på 1000 kr.
Maritim kontrol
I løbet af mandagen blev der foretaget maritim kontrol i Østersøen vest for Bornholm i forbindelse med afholdelse af Trolling Master Bornholm ved Eastside Marine i Nexø. I alt blev 8 fartøjer kontrolleret. To af bådførerne fik en påtale for manglende radiocertifikat, og ellers var alt som det skulle være.

Kilde: Bornholms Politi