Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Døgnrapport d. 19-04-2025
lørdag 19. apr, kl. 13:52
Østjyllands Politi: Uddrag af døgnrapporten 19. april 2025
Grundlovsforhør i Retten i Aarhus (tidspunkt tilgår)
Vi fremstiller i dag en 22-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Han er sigtet for trusler på livet, ved at have trukket en kniv mod en 21-årig mand og holdt den op mod halsen på denne.
Episoden skete efter midnat, natten mellem fredag og lørdag, på rest. Kuhstall, Åboulevarden 22, 8000 Aarhus C.
Dørmændene på stedet have set episoden og havde tilbageholdt gerningsmanden indtil politiet kom frem.
***
Kommunal Tryghedsvagt slået af utilfreds taxakunde
Fredag kl. 2234, på Park Allé i Aarhus, blev en kommunal tryghedsvagt slået af en noget utilfreds taxakunde, som efterfølgende var stukket af fra stedet.
Gerningsmanden havde først truet en taxachauffør på livet, hvis han ikke blev kørt til Malmø. Det fik gerningsmanden ikke så meget ud af og gik videre på Park Allé
Tryghedsvagten havde observeret gerningsmanden, da denne stavrede rundt ude på vejen og var trådt til, for at hjælpe. Dette havde vendt vreden mod tryghedsvagten, som var blevet slået på skulderen og hoften.
En patrulje som lå nær ved, blev sendt og de fik kort efter anholdt gerningsmanden nær Rådhuspladsen.
Gerningsmanden er blevet sigtet for trusler på livet og vold mod nogen i offentlig tjeneste.
***
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt seks indbrud i privat beboelse i Østjyllands Politikreds
På Laskedalen i Brabrand begået mellem torsdag d. 17/04 kl. 18.00 til fredag d. 18/04 kl. 11.15.
På Laskedalen i Brabrand begået fredag d. 18/04 kl. 03.00.
På Hagemannsgade i Odder begået mellem torsdag d. 17/04 kl. 20.00 til fredag d. 18/04 kl. 11.40.
På Laskedalen i Brabrand begået mellem torsdag d. 17/04 kl. 14.00 til fredag d. 18/04 kl. 12.00.
På Krekærlunds Alle i Malling begået mellem lørdag d. 12/04 kl. 19.00 til fredag d. 18/04 kl. 19.00.
På Nygårdsvej i Højbjerg begået fredag d. 18/04 mellem kl. 02.24 og kl. 03.00.