Døgnrapport d. 22-04-2025

tirsdag 22. apr, kl. 16:12

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 21.-22. april

Værktøj stjålet fra skur, Frederikssund Fra et skur på Violvej er der mellem søndag aften og mandag formiddag klokken 10.00 stjålet diverse værktøj, blandt andet en dyksav og to sømpistoler. Tyven har brudt en hængelås op for at skaffe sig adgang til skuret.

Tyveri fra bil, Helsingør Mandag mellem klokken 11.25 og 11.56 er der stjålet en taske med blandt andet nøgler og betalingskort fra en bil, som stod på Nordre Strandvej. Tyven har knust en rude for at skaffe sig adgang til bilen

Kørsel uden førerret, Hillerød På Sigrunsvej i Hillerød blev en 44-årig kvinde fra Hillerød klokken 21.54 sigtet for at fører en bil uden gyldigt kørekort.

Kilde: Nordsjællands Politi