Døgnrapport d. 08-05-2025

torsdag 08. maj, kl. 19:18

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra onsdag 7. maj


TO PERSONER ANHOLDT OG SIGTET FOR BEDRAGERI
Politiet anholdt onsdag en 29 årig mand fra Kastrup ved København, som mistænkes for have begået fem kontaktbedragerier mod ældre personer i henholdsvis Sorø, Næstved og Hørsholm i Nordsjælland og Ringsted på Midtsjælland i perioden fra 1. marts til 10. april. En 33 årig kvinde fra Hillerød, som er mistænkt i et enkelt af de 5 forhold, blev også anholdt.
I sagerne ringede gerningspersonerne til de forurettede og udgav sig for at være fra enten forsikringsselskaber eller fra banken. Herefter mødte de personligt op på de forurettedes bopæle og franarrede de forurettedes hævekort, som efterfølgende blev misbrugt til hævninger af større kontaktbeløb. Nogle forurettede fik også franarret større mængder smykker. Den videre efterforskning i sagerne skal nu afdække, om de mistænkte kan sættes i forbindelse med yderligere sager.
Anholdelserne sker som et led i politiets indsats mod kontaktbedragerier. Vicepolitiinspektør Martin Eise Eriksen udtaler: - Det er en kriminalitetstype, som rammer ældre og sårbare borgere, og vi ser med stor alvor på den slags sager, som vi har stort fokus på. Vi ved, at de forurettede oplever det som stærkt krænkende, at deres tillid bliver misbrugt på den måde, og det har på den måde også samfundsmæssige omkostninger.
Politiet opfordrer til at være skeptisk, når ukendte personer kontakter dig og udgiver sig for at være fra banken eller fra en form for myndighed. Det er ofte ældre mennesker, der bliver fuppet eller udsat for bedrageri. Et godt råd er, at man afbryder samtalen og i stedet ringer til sine yngre pårørende, som kan hjælpe. Hvis du har ældre familiemedlemmer eller venner, så tal med dem om ikke at udlevere personlige oplysninger, koder eller betalingskort.
Det er også en mulighed at få udeladt telefonnummer, så svindlerne ikke kan finde dit telefonnummer. Kontakt dit teleselskab for at få udeladt nummer.
Husk, at hverken banker eller offentlige myndigheder uopfordret vil bede dig om at overføre penge eller spørger efter dine personlige oplysninger som cpr-nummer, MitID eller pinkoder over mail, sms eller opkald – og de kommer slet ikke ud til din bopæl for at hente dit kort eller spørger uopfordret til, hvornår du er hjemme.
Udlever aldrig kort eller koder. Afbryd straks samtalen og lav et kontrolopkald til hovedtelefonnummeret eller til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4. Se mere på Sikker Digitals hjemmeside.

FÆRDSELSKONTROL i BOSERUPSKOVEN
Onsdag gennemførte politiet en færdselskontrol i samarbejde med Motorstyrelse. Den strakte sig fra klokken 10.15 til 17.30 i Boserupskoven på Landevejen ved Holme-Olstrup. Nummerpladerne på 10 køretøjer blev inddraget på grund af enten manglende syn, forsikring eller ubetalt ejerafgift. Tre varebiler var ikke forsynet med cvr-nummer, og førerne blev sigtet for den overtrædelse, to personbiler manglede den forreste nummerplade, så her blev føreren også sigtet. Seks blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen, og der blev registreret syv sigtelser for overtrædelse af lov om hyrekørsel i tre taxaer. To blev sigtet for at køre uden den bageste lydpotte, en blev sigtet for spirituskørsel og en havde ikke medbragt sit kørekort under kørslen. Fire køretøjer bliver indkaldt til et ekstraordinært kontrolsyn.

NÆSTVED: Afsted på hurtig knallert
En politipatrulje så onsdag klokken 14.23 en knallertkører på Østre Ringvej i Næstved, men selv om betjentene gjorde tegn til, at han skulle standse, fortsatte han sin kørsel. Det lykkedes at finde frem til ham ved en bygning på Toldbuen. Det var en 17-årig fyr fra Mogenstrup, og den knallert, han kørte på, var ikke helt i orden: den var ikke indregistreret, og hverken forlygte, bremselys eller den forreste bremse virkede. Desuden havde betjentene mistanke til, at knallerten var konstruktivt ændret, så den blev transporteret til politistationen, hvor den nu skal undersøges. Den 17-årige blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven og for ikke at ville rette sig efter politiets anvisninger.

NÆSTVED: Mistede livet i soloulykke
En 27-årig mand fra Slagelse mistede onsdag eftermiddag livet i en færdselsulykke, der skete på Ny Præstøvej i Næstved. Den 27-årige kom kørende på motorcykel mod Næstved, men mistede kort før rundkørslen herredømmet over motorcyklen og blev kastet af. Politi og redningsberedskab var hurtigt på stedet, men den 27-åriges liv stod ikke til at redde. De pårørende er underrettet. Politiets bilinspektør undersøgte ulykkesstedet, som var spærret frem til klokken 19.44.

GEDSER: Peberspray og ulovlige piller
Ved en indrejsekontrol onsdag aften fandt Toldstyrelsen en peberspray i en udenlandsk bil med fire personer. En 46-årig mand, der var med som passager, havde pebersprayen i sin bagage, så politiet blev tilkaldt, og han blev sigtet for overtrædelse af våbenloven. Den 46-årige betalte en bøde på 3.000 kroner. I en anden kuffert, der tilhørte en 40-årig mand, blev der fundet fem ampuller med anabolske steroider, og den 40-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler. Han betalte en bøde på 1.500 kroner, inden han kunne rejse videre.

RØDBYHAVN: 20-årig sigtet for menneskesmugling
Politiets udlændingekontrolafdeling tjekkede onsdag aften en bus, der kom i land fra færgen fra Tyskland. Der var en 20-årig udenlandsk kvinde, som var sammen med en 16-årig dreng, og det viste sig, at den 16-årige ikke havde gyldig rejselegitimation, og at han desuden tidligere var blevet afvist ved grænsen. Den 16-årige blev herefter sendt retur til Tyskland, mens den 20-årige blev anholdt klokken 21.30 og sigtet for menneskesmugling.



Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.



INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Tidsrum Udbytte Stege Bundgarnet Onsdag klokken 5.54 Stole Væggerløse Blishøjvej Tirsdag klokken 121.00-14.00 En pung med personlige papirer



HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip Faxe Vemmetoftevej Onsdag klokken 14.38-19.30 ATK 191 14 50 km/t 68 km/t - Haslev Køgevej Onsdag klokken 7.58-13.46 ATK 650 26 50 km/t 79 km/t Et klip og en betinget frakendelse Maribo Kirkevejen Onsdag klokken 14.10-17.10 ATK – bestilt færdselskontrol 91 7 50 km/t 64 km/t - Næstved Sorøvej, Ganges Bro Onsdag klokken 13.29-20.09 ATK 1156 5 60 km/t 95 km/t To klip Sorø Vestmotorvejen Onsdag klokken 5.21-11.46 ATK 9126 25 130 km/t 159 km/t - Vordingborg Sydmotorvejen Onsdag klokken 18.23-0.53 ATK 1739 23 90 km/t 146 km/t Femklip



FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

By Vej Tidspunkt ? Holme-Olstrup Landevejen Onsdag klokken 10.15-17.30 Se ovenfor Næstved Ring Nord Onsdag klokken 12.55-14.10 Fire trafikanter blev målt til at køre alt for hurtigt: Den højeste hastighed blev målt til 150 km/t i en 90 km/t-zone, og det giver en betinget frakendelse. Tre havde så meget fart på, at de står til et klip i kørekortet

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.



PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for Slagelse Bohøjvej Onsdag klokken 15.11 40-årig mand Spirituskørsel Tappernøje Hovedvejen Onsdag klokken 16.45 52-årig mand Spirituskørsel
?

Kilde: Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi