Tre mænd anholdt i sag om voldtægt

tirsdag 13. maj, kl. 11:34

Midt- og Vestsjællands Politi har hele formiddagen været talstærkt til stede i den østlige del af Gymnasievej i Køge, hvor en lejlighed er blevet undersøgt, og hundepatruljer afsøger fortsat området.

Det skete efter en anmeldelse morges kl. 06.24 om voldtægt af en kvinde i 20´erne i en lejlighed på Gymnasievej i Køge.

"Efter en intensiv efterforskning har vi anholdt tre mænd, som er mistænkt for at have en rolle i sagen. Mere kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt af hensyn til efterforskningen" siger politikommissær Liza Pallesen, der er efterforskningsleder i sagen.

De tre anholdte mænd på hhv. 28, 33 og 36 år, er er blevet taget med til afhøring og undersøgelse. Sagen skal herefter juridisk vurderes i forhold til, om nogen skal fremstilles i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling.

Lokalpolitiet er synligt tilstede ved Gymnasievej/Parkvej med den mobile politistation, så længe politiet arbejde i området.

Alle er velkomne til at kigge forbi til en snak om politiets arbejde, eller hvad der ellers måtte fylde hos borgern

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi