Døgnrapport d. 16-06-2025

mandag 16. jun, kl. 20:30

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 15.-16. juni 2025

Færdselsuheld, Virum En 27-årig kvinde fra København kom søndag klokken 11.05 kørende ad Kongevejen i nordlig retning. I forbindelse med et højresving overså hun en 55-årig mand fra Gentofte, som kom cyklende i samme retning, og påkørte ham. Den 55-årige ønskede selv at tage på skadestuen, og den 27-årige kvinde blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

Butikstyveri, Hillerød Søndag klokken 13.15 blev Bilka i Slotsarkaderne udsat for butikstyveri. En 36-årig udenlandsk mand forsøgte at stjæle fem flasker spiritus til en samlet værdi af 1.695 kroner. Han blev tilbageholdt af butikspersonalet, indtil politiet ankom. Herefter blev han anholdt og sigtet for butikstyveri.



Kilde: Nordsjællands Politi