Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Døgnrapport d. 17-06-2025
tirsdag 17. jun, kl. 14:56
Sydsjælllands og Lolland-Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporten fra mandag 16. juni
MERN: Slingrende bilist med høj promille
Politiet fik mandag klokken 12.26 en anmeldelse fra andre trafikanter om, at en bilist kørte temmelig usikkert og slingrende ved Mern. En politipatrulje fandt frem til bilen, der holdt på Stationsvej, og der sad i mand i bilen. Han var noget usikker på benene, og en alkometertest viste da også, han havde en promille, der var et solidt stykke over to. Det kvalificerer til betegnelsen
vanvidsbilist. Det var en 58-årig mand, og han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, og da han var frakendt kørekortet, blev han også sigtet for kørsel i frakendelsestiden. På grund af den høje promille blev hans bil beslaglagt på stedet.
NYKØBING: 15-årig sigtet for vold
Mandag eftermiddag blev politiet kaldt til banegården i Nykøbing, hvor der var noget uro. Det viste sig at være to drenge, der var havnet i et slagsmål. Politiet anholdt klokken 15.27 en 15-årig dreng, som blev sigtet for at have givet en 16-årig dreng et knytnæveslag i hovedet. Det var tilsyneladende nogle uoverensstemmelser fra dagen før, der blussede op, og den 15-årige blev afhørt på politistationen i Nykøbing og løsladt igen klokken 18.01. Hans forældre og de sociale myndigheder er underrettet om sagen.
MARIBO: På hurtig knallert uden bremse
Færdselspolitiet standsede mandag klokken 16.20 en 15-årig dreng, der kom susende på knallert på Østre Landevej ved Maribo. En tur på rullefeltet afslørede, at knallerten kunne køre en hel del hurtigere end tilladt, og desuden var nummerpladen fjernet, og forbremsen var uvirksom. Den 15-årige blev sigtet for overtrædelserne af færdselsloven.
VORDINGBORG: Skænderi endte i vold
En 27-årig mand blev mandag klokken 18.23 anholdt i Vordingborg og sigtet for vold. Det skete, efter at politiet sidst på eftermiddagen fik en anmeldelse om en 34-årig kvinde, der var blevet skubbet omkuld og sparket flere gange, og en 61-årig mand, der opholdt sig på samme adresse i Vordingborg havde fået flere slag i ansigtet og blev nikket en skalle. Den 27-årige fremstilles i grundlovsforhør senere tirsdag i retten i Nykøbing.
Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.
Ring på tlf. 116 006 eller se
Offerrådgivningens hjemmeside.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget en anmeldelse om indbrud i privat beboelse:
By
Vej
Tidsrum
Udbytte
Nykøbing
Fromsgade
Fredag klokken 20.30 – mandag klokken 7.45
Våben fra et aflåst våbenskab
Næstved
Helleristen
Mandag klokken 17.20
En PlayStation5
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By
Vej
Tid
Type
Kontrollerede
Fartbilister
Tilladt
Hurtigste
Klip
Haslev
Ringstedvej
Mandag klokken 4.51-7.51
ATK
644
11
80 km/t
108 km/t
-
Herlufmagle
Suså Landevej
Mandag klokken 8.44-10.51
ATK
472
2
60 km/t
78 km/t
-
Maribo
Sydmotorvejen
Mandag klokken 6.01-11.11
ATK
2435
63
110 km/t
145 km/t
-
Mogenstrup
Præstø Landevej
Mandag klokken 11.01-17.01
ATK
3086
40
60 km/t
72 km/t
-
Nykøbing
Gedser Landevej
Mandag klokken 16.02-18.10
ATK
794
5
70 km/t
91 km/t
Fem klip
Nykøbing
Randersvej
Mandag klokken 20.57-22.30
ATK
31
1
50 km7t
61 km/t
-
Skælskør
Slagelse Landevej, Sønderupsønder
Mandag klokken 16.35-22.35
ATK
701
10
80 km/t
130 km/t
To klip
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By
Vej
Tidspunkt
?
Maribo
-
Mandag klokken 16.15-17.00
Der blev standset en ulovlig knallert, hvor bremsen ikke virkede og hvor nummerpladen var skjult. En anden knallertkører blev sigtet for at have en passager bagpå
Nakskov
-
Mandag klokken 17.30-19.30
En blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, en for kørsel uden førerret, to blev sigtet for at overlade deres køretøj til en person uden kørekort, og der blev afsløret en enkelt narkobilist
Nakskov
Østre Allé
Mandag klokken 17.15-17.45
Bestilt færdselskontrol: Flere køretøjer blev kontrolleret - ingen sager
Nykøbing
-
Mandag klokken 15.40-16.10
En blev sigtet for at køre på elløbehjul uden cykelhjelm og en bilist blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen
Nykøbing
Kraghave Møllevej
Mandag klokken 14.45-15.45
Fem køretøjer blev standset og kontrolleret: En blev sigtet for at køre på elløbehjul uden cykelhjelm, en blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen, en for kørsel uden førerret og for at køre på en uindregistreret knallert uden forsikring
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på
politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I
det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By
Vej
Tidspunkt
Person
Sigtet for
Mern
Stationsvej
Mandag klokken 12.23
58-årig mand
Spirituskørsel
Nakskov
Bregnevej
Mandag klokken 19.08
23-årig mand
Narkokørsel og kørsel uden førerret. Ejeren af bilen blev sigtet for at overlade den til en person uden kørekort
?