Følg Politiet direkte fra din smartphone eller tablet
Døgnrapport d. 19-06-2025
torsdag 19. jun, kl. 15:41
Bornholms Politi: Uddrag af døgnrapporten den 19. juni 2025
Mistænkelige forhold
Bornholms Politi fik onsdag kl. 18.56 en henvendelse om et mistænkeligt forhold i form af et beskadiget mindre fly, der lå hengemt under en presenning og sløringsnet i Almindingen. Ved nærmere undersøgelse stod det klart, at flyet tilhører forsvaret, og at det var placeret som rekvisit til en øvelse.
Uro
Onsdag Kl. 19.44 fik Bornholms Politi en anmeldelse om, at en gruppe unge festede og skabte uro på en naturplads på Vibegårdsvej i Rønne. En patrulje blev sendt til stedet, og da gruppen skabte en del uro, blev de bortvist.