Sydøstjyllands Politi søger ejer af karakteristisk service

onsdag 30. jul, kl. 12:32

I forbindelse med en ransagning i Vejle har vi fundet seks høje særkalke/alterbægere, som er blevet beslaglagt med henblik på udlevering til rette ejer. De er cirka 15 centimeter høje.

Det har ikke været muligt at udfinde et gerningssted, hvor de eventuelt er blevet stjålet. Derfor anmoder Sydøstjyllands Politi nu om, at man ringer til politiet, hvis man mangler dem – eksempelvis efter et indbrud. Det gælder også, hvis man har viden om, hvor de hører hjemme.

Politiet kan kontaktes via telefonnummer 1-1-4.





Kilde: Sydøstjyllands Politi