Døgnrapport d. 05-12-2018

onsdag 05. dec, kl. 14:58

Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag d. 4. december kl. 07.00 til onsdag d. 5. december kl. 07.00

Færdsel

Tirsdag formiddag målte ATK-bilen på Segenvej ved Travbanen. Syv bilister kørte for stærkt og en enkelt står til klip i kørekortet for en hastighed på 103 km/t mod de tilladte 70 km/t.

Om eftermiddagen blev der på opfordring fra borgere målt på Svanekevej i Østermarie. To bilister kørte for stærkt - højeste hastighed blev målt til 98 km/t.

Mobil politistation

Tirsdag var den mobile politistation først i Svaneke, hvor der blev delt mange reflekser ud til børnehavebørn. Dernæst tog vi til Hasle, og brugsuddeleren afleverede et kørekort og et dankort, der var glemt i butikken. Efter et par opringninger kunne kortene udleveres til de glade ejere.


Kilde: Bornholms Politi