Døgnrapport d. 14-12-2018

fredag 14. dec, kl. 22:08

Uddrag af døgnrapport fra torsdag 131218 kl. 0700 til fredag 141218 kl. 0700

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti).

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Lejrevej, Allerslev, Lejre

Kildegangen, Karlslunde

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Ternevej, Roskilde

Opalvej, Strøby Egede, Køge

Søndergårds Banke, Kalundborg (2 steder)

Gammel Hastrupvej, Køge

Nældebjerg Alle, Greve

Bøgens Kvarter, Kalundborg (3 steder)

Risager, Greve

Ægirsvej, Allerup, Holbæk

Butterupvej, Butterup, Regstrup

Dragerupvej, Tjebberup, Holbæk

Akacieparken, Solrød Strand

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

-------------

Kørsel uden førerret – Elverdamsvej, Kirke-Hyllinge – Lejre

Kl.1650 standsede politiet en 48-årig mand fra Frederikssund, for at lave en rutinemæssig kontrol. Føreren viste sig ikke at have generhvervet førerretten, efter han fik en betinget frakendelse for spirituskørsel. Da det var 3.gang indenfor 3 år, at han kørte uden førerret, beslaglagde politiet hans personbil og sigtede ham for kørsel uden førerret. Den 48-årige accepterede beslaglæggelsen, og nu er det op til retten at afgøre, om bilen skal konfiskeres i forbindelse med sagens afgørelse.

Færdselsuheld - Løvenborg Alle, Regstrup – Holbæk

Kl. 1753 fik politiet en anmeldelse om, at en bil var kørt i grøften. Forud for uheldet, havde personbilen nær påkørt en hundelufter, der gik langs vejen iført gul vest og pandelampe. Hundelufteren, en 26-årig mand fra Regstrup, gik ad Løvenborg alle, da en personbil kørte direkte imod ham, så han sprang ned i grøften og trak sin hund med, for at undgå at blive ramt. Føreren af bilen, en 20-årig mand fra Regtrup, stoppede op og truede hundelufteren, hvorefter han kørte videre i høj fart. Føreren af bilen mistede kort efter herredømmet over bilen, der kørte ned i en grøft, hvor den blev totalskadet. Føreren var uskadt efter uheldet, og gik fra uheldsstedet hen til en adresse, hvor hundelufterens familie boede. Her optrådte han udadreagerende og truende overfor flere personer på stedet. Ved politiets ankomst var den 20-årige blevet tilbageholdt på stedet. Politiet anholdt den 20-årige, der blev sigtet for spiritus/narkokørsel. Han blev desuden ud fra hundelufterens forklaring om, at den 20-årige havde forsøgt at påkøre hundelufteren forsætligt, sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at forvolde fare for andres liv eller førlighed. Forud for kørslen blev mistænktes den 20-årige desuden for, at have forøvet hærværk imod en ejendom, der tilhørte hundelufterens familie. Politiet tog den 20-årige med en blodprøveudtagelse, samt afhøring og sagsbehandling af sagen. Politiet efterforsker nu sagen, for at få klarlagt hændelsesforløbet og motivet til handlingerne. Han vil i dag kl. 11.30 blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk med begæring om varetægtsfængsling

Spirituskørsel – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde – Greve

Kl. 0010 sigtede og anholdt politiet en 36-årig mand fra Ringsted, der førte en personbil i spirituspåvirket tilstand. Han var desuden eftersøgt til fogedretten, idet han ikke var mødt frivilligt op. Den 38-årige fik udtaget en blodprøve og vil her til formiddag blive fremstillet i fogedretten, hvor han vil blive løsladt.

Færdselsuheld – Søndergade, Ringsted

Kl.. 0100 kørte en politipatrulje på Mågevej, hvor de blev opmærksomme på et køretøj, som de ønskede at lave en rutinemæssig kontrol af. De vendte patruljebilen, for at standse personbilen, men den var nu kommet ud af syne for patruljen. Kort efter fandt politiet samme personbil efterladt på fortovet ved Søndergade, hvor bilen havde påkørt en parkeret bil. Kort efter traf politiet to mænd, en 21-årig og en 31-årig, begge uden fast bopæl i Ringsted. Den ene oplyste, at han gerne ville have udleveret nogle ting, der lå i den forulykkede bil. De nægtede dog begge at have kendskab til, hvem der havde kørt bilen. Politiet undersøger nu sagen, for at forsøge at klarlægge, hvem der førte bilen.

Skraldebil og lastbil i uheld – Nord for krydset Østre Ringvej/ Roskildevej, Ringsted

Kl.0306 kørte en skraldebil sammen med en tjekkisk indregistreret lastbil. Skraldebilen, der blev ført af en 58-årig mand fra Ringsted kom ud fra politiets foreløbige undersøgelse af stedet, for langt over i den modkørendes banehalvdel, hvor den påkørte den tjekkiske lastbil, der blev ført af en 49-årig mand fra Ukraine. Føreren af skraldebilen blev fastklemt og pådrog sig et brud på benet. Lastbilchaufføren fik et brud på håndleddet. De blev begge kørt med ambulance til sygehuset til behandling. Politiet skal senere afhøre de to parter, for at få klarlagt årsagen til uheldet, samt om nogen kan drages til ansvar for at det skete. Oprydningsarbejdet med fjernelsen af de to køretøjer stod på i flere timer, og vejen var afspærret helt indtil kl. 07.24.

To mænd anholdt mistænkt for indbrud – Hedelyparken, Greve

Kl. 0320 kørte en politipatrulje efter en trehjulet kabineknallert, en såkaldt tuk-tuk med lad, som var blevet set i forbindelse med et mistænkeligt forhold tidligere på aftenen. På knallerten befandt sig to maskerede mænd. En førte knallerten og en sad på ladet.Knallerten stak af fra patruljen ved Dønnergårds Alle, men ved cykelstien ved Hedelyskolen kørte knallerten ind i et skilt og herefter skete sammenstød med patruljebilen. De to mænd, der senere viste sig at være en 19-årig mand fra København og en 18-årig mand fra Greve, blev løbet op af patruljen og anholdt. Knallerten viste sig at være stjålet. Politiet fandt frem til en bil, som den 19-årige havde lånt af sin far. I bilen blev fundet tyvekoster fra et indbrud i en håndværkerfirma på Kildegangen i Karlslunde, der blev begået samme nat. Her blev stjålet kabelruller og værktøj. De to mænd blev anholdt og sigtet for indbrud. De blev taget med til politistationen, hvor de blev afhørt til sagen. Efter endt sagsbehandling forventes de to at blive løsladt, men kan forvente at høre nærmere fra politiet når sagen skal afgøres.

Opfølgning

Varetægtsfængsling - Butikstyveri, Stationscentret, Roskilde

Den 38-årige mand fra Bjæverskov, der onsdag blev sigtet for at have begået butikstyveri i supermarkedet Føtex, blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde. Han havde mere end 50 verserende sager vedr. butikstyveri og blev varetægtsfængslet frem til d. 10. januar 2019.

Grundlovsforhør – Tyveri fra telefonbutikker – Roskilde/Holbæk/Køge.

Politiet har i dag kl. 07.45 anholdt og sigtet en 29-årig mand fra Glostrup for tyveri af ialt 10 mobiltelefoner fra tre telebutikker i henholdsvis Roskilde, Holbæk og Køge. Tyverierne blev begået i november måned, og har en samlet værdi af ca. 65.000 kr. Forholdet blev begået i forening med en pt. ukendt medgerningsmand. Derudover er den 29-årige blevet sigtet for at have begået et butikstyveri i Roskilde d. 30. juli 2018, hvor der blev stjålet 7 højrebsfileter til en samlet værdi af ca. 2200 kr. Han vil i dag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde kl. 11.30 med henblik på varetægtsfængsling.


Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi