Døgnrapport d. 15-03-2019

fredag 15. mar, kl. 21:19

Fra døgnrapporten: Butikstyve, panttyve og indbrud

Butikstyv i Sæby Et par butiksansatte fra en butik i Sæby ringede fredag morgen 15. marts til politiet.

De tilbageholdt en dreng, der havde forsøgt at stjæle en energidrik fra butikken. De ansatte i butikken så dog, hvad han havde gang i, og tog fat i ham, da han forsøgte at forlade stedet.

I stedet for en gratis energidrik, modtog han en sigtelse for butikstyveri.

Indbrud ved varmemesteren Mellem torsdag eftermiddag 14. marts og tidligt fredag morgen 15. marts har der været en eller flere indbrudstyve forbi et varmemesterkontor på Nørrebro i Hjørring.

Døren til kontoret blev sparket op, hvorefter de havde fri adgang til stedet. Der blev dog ikke stjålet noget.

Har du set noget? Så hører vi gerne fra dig på 114.
Vågen butikstyv i Aalborg Fire parfumer, én bøtte vitaminpiller og seks make-up stifter.

Dét var, hvad en butikstyv forsøgte at slippe af sted med torsdag aften 14. marts, da hun lagde vejen forbi en butik på Hobrovej i Aalborg.

Uheldigvis for hende var en butiksdetektiv hurtigt klar over, hvad hun lavede.

Hun blev derfor stoppet efter kasselinjen og tilbageholdt.

Det blev til en sigtelse for butikstyveri og returnering af varerne for kvinden.

Lejlighed rippet for værdier i Nørresundby Mellem 6. og 14. marts har en eller flere indbrudstyve været forbi en lejlighed på Strubjerg i Nørresundby.

Tyvene er kommet ind i lejligheden ved at sparke hoveddøren op, hvorefter de har haft fri adgang til hjemmet.

Hele lejligheden er blevet gennemgået for værdier og tyvene har næsten taget alt, hvad der kunne være penge værd; både bøger, elektronik, møbler og tøj samt mere personlige ejendele uden økonomisk værdi.

Har du set noget mistænkeligt i ovenstående tidsrum? Så hører vi gerne fra dig på 114.
Tricktyv på banegården Torsdag eftermiddag 14. marts tog en midaldrende mand kontakt til en ældre herre på banegården i Aalborg.
Anmelder havde lige sat sig ned i toget imod Hjørring, hvor manden kontaktede ham og spurgte, om det var toget til København. Det var det ikke, som anmelder også fik forklaret.

Uden at anmelder lagde mærke til noget, formåede personen at stjæle anmelders sorte skindpung fra hans venstre jakkelomme. Umiddelbart efter blev der hævet et større kontant beløb. Undgå lommetyven Hold godt øje med din taske og mobil, når du er i byen. Pas godt på dine værdigenstande, når du går i byen. Vær opmærksom på personer, der kommer for tæt på, når du rejser med offentlig transport. Panttyv i Aalborg Igennem længere tid har en restaurant på Vesterå i Aalborg været udsat for tyverier.

En ukendt person er flere gange kravlet ind igennem et vindue til et gangareal, hvor restauranten har haft deres pantflasker i en sæk.

Denne sæk er blevet stjålet flere gange i løbet af den sidste måneds tid.


Har du set en person flere gange med en større sæk fyldt med pantflasker? Så kunne vi godt tænke os at høre fra dig på 114.
Tasketyv i Hjørring En tasketyv var mellem 11. og 12. marts forbi Hestkærvej i Hjørring. Her så tyven en person bærende på en taske, han gerne ville have fat i.

Uden at personen lagde mærke til noget, formåede tyven at stjæle en pung indeholdende diverse personlige kort samt kontanter fra tasken.

Senere blev pungen fundet igen i en trappeopgang i Danmarksgade.


Beskidt butikstyv i Hobro Toogtyve Palmolive shampooer og seks parfumer var, hvad en gerningsmand forsøgte at slippe af sted med torsdag eftermiddag 14. marts, da han lagde vejen forbi en butik på Adelgade i Hobro.

Han lagde parfumerne i sin jakke og puttede shampooflaskerne i en medbragt pose, hvorefter han forlod butikken.

De ansatte havde dog holdt øje, og fik stoppet manden umiddelbart efter han forlod butikken.

Han modtog en sigtelse for butikstyveri.




Kilde: Nordjyllands Politi