Døgnrapport d. 20-03-2019

onsdag 20. mar, kl. 15:01

Døgnrapport tirsdag den 19. marts 2019

Assens Tyveri fra lastbil/varebil
5492 Vissenbjerg - Fynske Motorvej
Anmeldt: 19/03/2019 12:55
Sket: 18/03/2019 14:00 - 18/03/2019 14:10
Ford, varebil, koksgrå. Ukendt gerningsmand havde på ukendt vis skaffet sig adgang til forurettedes bil, og stjålet, iPad. iPhone X guld, cover indeholdende, kørekort, sygesikringsbevis, Mastercard gold, to Visa/dankort. Anmelder oplyste at bilen var aflåst og der var ingen synlige opbrudstegn.

Færdselsuheld
5560 Aarup - Fynske Motorvej
Anmeldt: 19/03/2019 07:59
Sket: 19/03/2019 07:55
Part 1 førte varebil ad Fynske motorvej mod vest ud for kantpæl 187/4 ved Aarup. I forbindelse med tæt trafik standsede trafikken pludseligt, hvorved part 1 bremsede hårdt op, hvorved der skete kollision bagfra med part 2, 3, 4, 5 og 6 med betydelig materielskade til følge.

Hærværk
5560 Aarup - Møllebakken
Anmeldt: 19/03/2019 09:02
Sket: 14/03/2019 17:00 - 15/03/2019 06:00
Hærværk mod to biler - Ford Transit, gul/brun, hvor der er stukket hul i begge bagdæk. Samt Fiat Ducato, blå, hvor der stukket hul i begge dæk i højre side.

Faaborg/Midtfyn Indbrud i virksomhed
5750 Ringe - Kirkegade
Anmeldt: 19/03/2019 09:20
Sket: 18/03/2019 17:00 - 19/03/2019 09:00
Forsøgt opbrud af dør indtil kirkens våbenhus. Forsøgt opbrud af døren ved låsen, formentlig ved anvendelse af koben. Ingen indstigning. Intet stjålet.

Indbrud i øvrigt
5856 Ryslinge - Hestehavevej
Anmeldt: 19/03/2019 12:41
Sket: 18/03/2019 22:30 - 19/03/2019 12:40
Ukendt gerningsmand havde forsøgt at opbryde dør ind til lager med et koben lign. genstand. Intet stjålet og ingen indstigning.

Kerteminde Færdselsuheld
5300 Kerteminde - Enggade
Anmeldt: 19/03/2019 09:13
Sket: 19/03/2019 08:50 - 19/03/2019 09:00
Anmelder havde lige parkeret bilen og var gået ind i sit hjem, da hun hørte et brag. Da hun gik ud, kunne hun konstatere at en ukendt bil havde kørt inde i sidespejlet i førersiden og bilen var ridset på bagskærmen over venstre baghjul. Anmelder så bilen kører væk, dog kunne hun ikke tyde reg.nr. Der var tale om en Skoda Citigo, sort.

Middelfart Indbrud i privat beboelse
5591 Gelsted - Kingstrupvej
Anmeldt: 19/03/2019 12:35
Sket: 19/03/2019 09:00 - 19/03/2019 12:30
Bryggersdør opbrudt. Færden: Der var spor efter færden fra bryggers, i køkken og stue, hvorfra der var stjålet et tv, 2 stk. højttalere mv.

Nyborg Indbrud i garage/udhus
5871 Frørup - Regissevej
Anmeldt: 19/03/2019 15:08
Sket: 18/03/2019 21:00 - 19/03/2019 15:00
Opbrudt garageport. Flere beslag var ødelagt. Færden i hele garage, reoler gennemrodet. Fra garagen var der blevet stjålet et svejseapparat af mrk. Migatronik, værktøj mv.

Odense Brandundersøgelser
5000 Odense C - Nyborgvej
Anmeldt: 20/03/2019 01:30
Sket: 20/03/2019 01:30
Et vidne så en mistænkelig person A: mand, alm. af bygning, iført sort tøj og en ikke sort hættetrøje, sort rygsæk og kørende på en sort herrecykel. A gik rundt og tændte cykellygterne på de parkerede cykler foran blokken. Han gik også rundt med en del papir. På et tidspunkt forsvandt han ind i opgang 1B, og lidt efter løb han ud af døren og forsvandt på sin cykel i retning mod Albanigade. Umiddelbart efter A var forsvundet, så vidnet lyset af flammer fra opgangen. Ved politiets ankomst til stedet var bålet brændt ud, og havde efterladt en del røg i opgangen.

Indbrud i virksomhed
5000 Odense C - Kanalvej
Anmeldt: 19/03/2019 17:36
Sket: 19/03/2019 17:36
Sigtet gik ind via dør ind til fordelingsgang ved omklædningsrum, hvorefter der blev forøvet tyveri fra omklædningsrum. Sigtet blev opdaget og forsøgte at stikke af på cykel men blev tilbageholdt.

Indbrud i privat beboelse
5000 Odense C - Lumbyvej
Anmeldt: 19/03/2019 19:20
Sket: 19/03/2019 18:30 - 19/03/2019 19:10
Indgang: Ukendt, hoveddør forhåbentligt ulåst, men dette var uvist. Færden: Hele lejligheden, idet der var gennemrodet og lå papir på gulvene i rummene. Stjålne genstande: Kontanter, lommeur med kæde.

Tyveri fra personbil
5000 Odense C - Benediktsgade
Anmeldt: 20/03/2019 02:07
Sket: 20/03/2019 02:07
Anmelderen oplyste, at hun netop var vågnet ved nogle mærkelige lyde fra gaden. Hun kunne nu fra sit vindue se, at en person iført hue stod ved en lille sort Opel Corsa. Nu satte han sig ind og lyste rundt i bilen med sin mobiltelefon. Kontakten blev vedligeholdt og kort tid efter var politiet på stedet og anholdte gerningsmanden.

Svendborg Færdselsuheld og spirituskørsel
5771 Stenstrup - Rårudvej
Anmeldt: 19/03/2019 20:02
Sket: 19/03/2019 18:45
Sigtede, en 51-årig mand fra Faaborg-Midtfyn, førte bil ad Rårudvej og om bag en landejendommen. Her kørte sigtede delvist hen over en lav mur, så begge forhjul hang frit ud over en lille skrænt. Ingen personskade. Ingen skade på ejendom. Sigtede forblev siddende i førersædet med tænding på bilen. Ejendommens beboer ringede efter familie, der kom til stedet, holdt sigtede under opsyn og alarmerede politiet. Sigtede alkometertestet til 2,44 o/oo. Førerretten inddraget.


Kilde: Fyns Politi