Døgnrapport d. 15-04-2019

mandag 15. apr, kl. 19:38

Uddrag af døgnrapport fra fredag 120419 kl 0700 til mandag 150419 kl 0700

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger: Kimmerslevvej, Borup
Hovedgaden, Ugerløse
Vestergade, Køge
Ringstedvej, Lellinge, Køge
Ved Faurgården, Holbæk
Industrivænget, Fårevejle
Stændertorvet, Roskilde

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom: Mariendalsvej, Roskilde
Mosede Kærvej, Greve
Fjordvænget, Roskilde
Haraldstedvej, Ringsted
Have Borupvej, Store Merløse
Bakkedraget, Jyderup
Bispevej, Nykøbing Sjælland
Østerbakken, Tune
Agervænget, Regstrup
Asgårdsvej, Ringsted
Vesterled, Svebølle
Bygvænget, Holbæk
Brombærvænget, Solrød Strand
Tofteengen, Roskilde
Ubby Søndergade, Jerslev
Pedersvej, Køge

Indbrud i skole og institutioner mv.: Skamstrupvej, Mørkøv
Tessebøllevej, Herfølge


Søndag - mandag

Kørsel i påvirket tilstand – Røsnæsvej, Kalundborg Kl. 1816 fik politiet en anmeldelse om en trafikulykke på Røsnæsvej. En patrulje kom til stedet kl. 18.21. En 39-årig mand fra Kalundborg var forulykket på motorcykel. Politiet vurderede, at manden havde en promille over det tilladte, og manden blev sigtet for kørsel i påvirket tilstand, og han var kortvarigt anholdt i forbindelse med, at der blev udtaget en blodprøve. Manden kan nu forvente at høre fra politiet, når resultaterne af blodprøven er klar.

Kørsel uden førerret – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde – Greve Kl 2253 standsede en patrulje en sort varebil på Køge Bugt Motorvejen med to personer i. Varebilen blev ført af en 32-årig mand fra København. Manden havde ikke generhvervet førerretten og blev derfor sigtet. I forbindelse med standsningen indvilligede manden i at lade sin skuldertaske undersøge, og patruljen fandt 0,33 g kokain i en pose i tasken. Manden blev sigtet, men nægtede ejerskabet til kokainen, og han ønskede skyldsspørgsmålet indbragt for retten. Politiet beslaglagde kokainen. Manden kan se frem til at høre nærmere, når hans sager skal afgøres.

Musik til ulempe – Kertemindevej, Himmelev – Roskilde Kl. 2329 fik politiet en anmeldelse om, at flere unge mennesker spillede høj musik i en skolegård. En patrulje kom til stedet og traf fire unge mennesker i alderen 15-16 år, alle fra Roskilde, som blev bortvist fra skolegården efter en snak med politiet. Roen var derefter genoprettet.

Lørdag til søndag

Færdselsuheld med materiel skade uden personskade - Ravnsbjergvej, Kisserup, Hvalsø Kl. 0909 blev politiet kontaktet, fordi en personbil var rullet rundt på taget og endt på en mark.
Part 1 kom kørende i nordøstlig retning på Ravnsbjergvej, da en hare krydsede vejbanen. Part 1, en 18-årig mand fra Hvalsø, bremsede og trak køretøjet til venstre for at undgå at ramme dyret, men endte på en mark, hvor bilen rullede rundt to til tre gange.

Færdselsuheld på knallert – Havdrupvej, Lille-Skensved – Køge Kl. 11.47 kørte en 47-årig mand fra Lille-Skensved ad Havdrupvej mod nord, da han ramte en sten på vejen og væltede på sin knallert. Et vidne fandt manden med styrthjelm på, og da patruljen kom til stedet, blev knallertføreren skønnet beruset. Derfor blev han kortvarigt anholdt for at få udtaget en blodprøve. Knallertføreren kan se frem til at høre nærmere om sagen, når resultatet af blodprøven foreligger.

Butikstyveri – Siriusvej, Nykøbing SJ. Kl. 1310 anmeldte en medarbejder fra et byggemarked for at anmelde, at en kvinde i tidsrummet 10-11 havde stjålet fra butikken. Kvinden havde lagt en robotplæneklipper i indkøbsvognen samt to indedele til varmepumper, og derefter forlod hun butikken uden at betale. Hun kørte fra stedet i en personbil af mærket Fiat og beskrives som: Kvinde, dansk af udseende, 30-35 år, kraftig af bygning med brunt, mellemlangt hår, iført hvid bluse og tynd, mørk dunjakke.
Politiet hører gerne fra personer, der har oplysninger i sagen.

Frontal sammenkørsel – Østre Ringvej, Ringsted Kl. 1326 kørte politiet til et alvorligt færdselsuheld på Østre Ringvej. Part 1, en personbil, der blev ført af en 67-årig mand fra Greve, kørte af ukendte årsager over i modkørende vognbane og rammer frontalt ind i part 2, der uden held forsøgte at undvige. Part 2, en 59-årig mand fra Nibe, der førte en lastbil havde været opmærksom på part 1, og havde derfor trukket lastbilen helt til højre og ud på cykelstien, for at undgå sammenstødet, men dette var ikke lykkedes. Part 1 blev kørt på Køge Sygehus, og politiet afspærrede vejen indtil kl. 1552.

Spirituskørsel på knallert - Lykkebæksvej, Køge Kl. 1426 stoppede politiet en 64-årig mand fra Køge på en lille knallert, da han kørte mod vest ad Lykkebæksvej. Manden blev testet med alkometeret, der viste en promille over det tilladte. Derfor blev han anholdt og fik udtaget en blodprøve. Manden vil høre nærmere om sagen, når resultatet af blodprøven kommer til politiet.

Spirituskørsel – Skolegade, Ringsted Kl. 1627 stoppede politiet en 59-årig mand fra Ringsted, da han førte en personbil, selvom han var påvirket af spiritus. Manden blev målt på alkometeret med en promille over det tilladte, og derfor fik han udtaget en blodprøve, som han vil høre nærmere om.

Kørsel i påvirket tilstand og uden førerret samt besiddelse af narkotika – Søndergade, Hørve
Kl. 1950 stoppede politiet en personbil, hvor føreren, en 20-årig mand fra Holbæk, sad bag rattet. Manden blev testet med narkometeret, der viste positiv. Desuden var manden tidligere frakendt førerretten, og han var i besiddelse af hash. Derfor blev han anholdt for at få udtaget en blodprøve og er fortsat sigtet. Manden vil høre nærmere om sin sag.

Færdselsuheld efter påvirket kørsel – Slagelsevej, Holbæk Kl. 2206 kørte politiet ud til et færdselsuheld, hvor en 21-årig mand fra Jyderup havde påkørt autoværn i en varebil. Manden forsøgte at forlade stedet, men blev tilbageholdt af et vidne, indtil politiet kom til stedet. Manden blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, og han fik på Holbæk Sygehus udtaget en blodprøve. Han kan forvente at høre nærmere om sagen, når resultatet foreligger.

Uorden og voldelig optræden i nattelivet – Jernbanegade, Roskilde Kl. 0140 kom politiet til Jernbanegade i Roskilde, efter en 19-årig mand fra Haslev var blevet bortvist fra et udskænkningssted. Manden optrådte truende og voldelig på gaden, og end ikke politiets tilstedeværelse fik manden til at falde til ro. Efter at have kaldt betjentene diverse skældsord, blev manden anholdt og taget med på politistationen, hvorfra han blev løsladt tidligt på morgenen.

Vold ud for diskotek – Havnen, Køge Kl. 0141 henvendte to dørmænd sig til politiet, fordi de var blevet slået af en gæst på diskoteket. De to dørmænd tilbageholdte gerningsmanden på stedet, indtil politiet kom og sigtede en 38-årig mand fra Store-Heddinge.

Påvirket kørsel - Elverhøj, Stevns Kl. 0455 stoppede politiet rutinemæssigt en 23-årig mand fra Store-Heddinge. Manden blev skønnet påvirket og blev derfor testet med et narkometer, der viste positiv. Derfor blev han anholdt og bragt til sygehuset for at få udtaget en blodprøve. Når resultatet af blodprøven er i politiets hænder, vil manden høre nærmere om sagen.

Indbrud i biler i Greve og Solrød fra lørdag til søndag Mellem lørdag aften og søndag morgen var flere borgere i Greve og Solrød udsat for indbrud i personbiler.

I Greve drejer det sig om følgende: I Heimdals Kvarter i Greve blev en rude knust i en Volkswagen Passat, hvorfra der blev stjålet indbygget navigationsanlæg.
Fra Engrøjel i Greve blev en rude knust i en BMW, og fra bilen blev der stjålet airbags og indbygget navigationsanlæg.
Fra Storebjerg i Greve blev en rude knust i en BMW, og herfra blev der stjålet indbygget navigationsanlæg.
Fra Dørrøjel i Greve blev en rude knust i en flexbus, Mercedes-Benz. Herfra blev der stjålet en tablet og mobiltelefon.

I Solrød drejer det sig om følgende: Fra Egevej blev en ulåst Mercedes-Benz udsat for tyveri. Herfra blev der stjålet airbags.
Ligeledes fra Egevej blev en Volkswagen Tiguan udsat for indbrud, hvorfra der blev stjålet indbygget navigationsanlæg.
Fra Spurvevej blev en rude knnust i en BMW, og herfra blev indbygget navigationsanlæg og elektronik fra rattet stjålet.
Fra Neptunvej blev en Mercedes-Benz udsat for tyveri ved opbrud af døren, og herfra blev airbags stjålet samt navigationsanlæg og radio.
Fra Grootsvej blev en VW Beetle udsat for tyveri. Herfra blev infotainment systemet stjålet.

Fredag til lørdag

Franarret NEM-ID oplysninger – Bobjergvej, Asnæs – Odsherred Kl. 1002 fik politiet en anmeldelse om, at en 71-årig kvinde fra Asnæs var blevet franarret sine NEM-ID-oplysninger. Kvinden var torsdag blevet ringet op af en ukendt mand, der udgav sig for at være fra NEM-ID. Manden havde sagt til den 71-årige, at han kunne se, at hendes konto var ved at blive hacket, og at han derfor skulle bruge hendes NEM-ID-oplysninger til at stoppe det. Den 71-årige kvinde havde udleveret sine Nem-ID-oplysninger og kode. Da den 71-årige ringede til banken fredag, fik hun oplyst, at der var blevet hævet 11.000 kr. på hendes konto. Banken har spærret kontoen, og politiet efterforsker nu sagen.

Politiet vil gerne opfordre borgerne til at udvise en sund skepsis over for alle fremmede, der henvender sig og oplyser, at de at fra firmaer eller offentlige myndigheder. Stil kritiske spørgsmål og afbrud telefonsamtalen, hvis du er i tvivl om henvendelsen er reel. Oplys aldrig personfølsomme oplysninger som f.eks personnummer eller Nem-ID, koder eller oplysninger om betalingskort.

Harmonikasammenstød – Sydmotorvejen, Køge – Køge Kl. 1413 fik politiet en anmeldelse om et harmonikasammenstød mellem tre biler på Sydmotorvejen. De kom alle kørende i sydgående retning. Ca. 500 meter efter tilkørsel 33 Lellinge bremsede part 3, en 22-årig mand fra Sandved, hårdt op pga. kø på motorvejen, hvorefter part 1, en 32-årig mand fra Haslev, kolliderede med part 3. Herefter kolliderede part 2, en 76-årig mand fra Kastrup, med part 1. Der skete kun materiel skade ved sammenstødet.


Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi