Døgnrapport d. 14-05-2019

tirsdag 14. maj, kl. 19:40

Fra døgnrapporten: lastbil parkeret i rundkørsel, butikstyveri, færdselsuheld

Lastbil parkeret i rundkørsel Politiet modtog tirsdag morgen en del anmeldelser om en lastbil, der holdt parkeret i rundkørslen ved Transportcentret i Hirtshals. Grundet placeringen sendte politiet en patrulje til stedet. Det viste sig, at være en norsk indregistreret lastbil med hænger. Vogntoget var havareret og der var tilkaldt vejhjælp, der ankom mens politiet var på stedet. Der var intet politimæssigt i sagen.

Butikstyveri Mandag eftermiddag, kort efter kl. 1800 indfandt der sig en kunde i Salling i Aalborg. Kunden tog et bælte til en værdi af 700,- kr. med ind i et prøverum. Her rev han prismærket af bæltet og lagde bæltet i en medbragt pose. Efterfølgende betalte han for en t-shirt og forlod butikken. Han blev pågrebet af en butiksdetektiv og politiet blev tilkaldt. Han erkendte på stedet og kan nu se frem til en plet på straffeattesten og en bøde for butikstyveriet. Færdselsuheld Mandag eftermiddag kl. 1640 skete der et færdselsuheld i Sjøstrup ved Års. Uheldet skete ved, at en varebil, under forbi kørsel med lav hastighed påkørte en knallert der kom i modsatte vognbane. Varebilen fik skader på højre forreste hjørne og en flænge i ruden, mens knallerten blev skadet på fronten. Føreren af knallerten klagede over smerter i hoften og skulderen, hvorfor han blev tilset på skadestuen. Der blev ikke konstateret nogle knoglebrud på føreren af knallerten.


Kilde: Nordjyllands Politi
Læs flere nyheder fra Nordjyllands Politi