Døgnrapport d. 11-06-2019

tirsdag 11. jun, kl. 19:19

Fra døgnrapporten: hærværk og tyverier

Værktøj stjålet Fra et ulåst skur på Eventyrbakken i Nibe er der stjålet værktøj, ligesom der også var tyveri fra en ulåst personbil ved siden af skuret – herfra blev der stjålet solbriller samt et mindre kontantbeløb. Tyveriet er sket mellem 8. og 9. juni.

Tyveri fra cykel En grå herrecykel, der holdt parkeret ude foran Musikkens Hus i Aalborg, havde fået afmonteret og stjålet sit ene forhjul.
Tyveriet er sket i løbet af mandagen, 10. juni.

Tyveri fra omklædningsrum En mand mistede mandag 10. juni sin Siemens-mobiltelefon. Den var blevet stjålet fra et uaflåst omklædningsrum på Knivholtvej i Frederikshavn. Der er pt. ingen mistanke.

Hærværk på bil En bil, parkeret på Trekanten i Klarup, fik skåret tre af sine dæk op.

Hærværket er sket mellem 8. og 9. juni.


Kilde: Nordjyllands Politi